Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk fra Rusland - Literære Indtryk - VI. Dostojevski. Hans Gladsyn. Hans sammensatte Karakter. Hans kristelige Følelsesliv. Hans første Optræden. Bjelinski og Dostojevski. Hans Fængsling og Dom. Tugthuset i Sibirien. Hans Romaner. Hans Virksomhed som slavofil Journalist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518 Indtryk fra
Rusland
Anden, og Dostojevskis Breve udviser, hvorledes han
et helt Aar igennem arbejder paa at forene hende
med sin Medbejler og sætter sine Venner i Bevægelse
for at rydde Hindringerne for de to’s Forbindelse af
Vejen. Det endte imidlertid med Ægteskab imellem ham
og hende.
Det er denne Virkelighed, som ligger bagved
Handlingen i De Forurettede og Undertrykte, i hvilken
Skikkelserne, der minder om Dickens, iøvrigt ikke
gør noget livsvirkeligt Indtryk.
Dostojevski begyndte at skrive i Bladene, hvad der
hele hans Liv igennem bevarede en Tiltrækning for ham,
og hvorved han spildte megen Tid og Kraft. Han blev
Medarbejder ved de af hans Broder Michail udgivne
slavofile Tidsskrifter, først Tiden, saa Epoken,
og prækede Kærlighed til og Beundring for Rusland,
«som ikke kan forstaas med Forstand, men hvorpaa man
maa tro.»
I 1865 mister han sin første Hustru og sin Broder
Alexis; Michails andet Tidsskrift gaar ind, og
han flyer til Udlandet for at undslippe fra sine
Gældsherrer. Han har ingen Glæde af Rejsen, som
gaar gennem Tyskland, Frankrig og Italien. Han
har jævnligt Ligfald, og maa vende hjem for at
anmode sine Forlæggere om nye Forskud, som da ogsaa
indrømmes ham, men paa de ugunstigste Vilkaar. Fra
Rejsen medbringer han kun et eneste dybt Indtryk, det
af en Henrettelse, til hvilken han i Lyon har været
Vidne. Den har genkaldt ham det Øjeblik i hans Liv, i
hvilket han har følt sig dybest rystet, og om hvilket
Erindringen stadigt vender tilbage i hans Romaner:
hin Morgenstund paa Skafottet den 22. December 1849.
I 1862 havde han gjort et mægtigt.Indtryk paa
Læseverdenen med sine Optegnelser fra det døde Hus. l
1866 slog han afgørende igennem med Forbrydelse
og Straf (Easkolnikov), der gav et Bidrag til det
daværende Ruslands Sjælelære som neppe noget andet
Værk. Hvad Bogen skildrer er kun tilsyneladende
noget Særligt; i Virkeligheden opruller den et stort
Samfundsbilled.
Det Grundspørgsmaal, der især drøftes l Bogen, er et,
de fleste tænkende Hoveder har tumlet med: Samfundets
selvmodsigende Dobbeltbetragtning af Menneskelivs
Værdi. Man finder dette Spørgsmaal dygtigt behandlet
i Bismarcks Taler.*) Det sysselsatte disse Linjers
Forfatter, da der engang i Berlin var
*) Gesammette Reden des Fursten Bismarck (ved Halm)
I 895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
