Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Russisk - Rauha ved Imatra - II. Profeten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rauha ved Imatra
559
Ankomst nu, kunde det meget godt være, at han kom om
et halvt Aar eller dog om et Par Maaneder. I Vinter
telegraferede han sin Ankomst til en Ven og indfandt
sig halvtredje Maaned derefter. Godt var det ogsaa,
at vi ikke tog afsted; thi det skylregnede den hele
Dag, og vi vilde have foretaget Turen forgæves. Der
var ingen Profet med Toget fra Wiborg igaar saa lidt
som i Forgaars. Jeg var allerede fuldt forberedt paa
aldrig at faa ham at se.
Saa i Aftes som vi sad sammen i en stor Kres, og
en yndefuld ung Pige, Zoe Lvovna, bød Teen rundt,
og Vassili Alexandrovitsj fortalte Historier fra
sin Officerstid i Asien under Loris Melikof -
gaar Døren op, og i den staar lang og mager med
sit hvidsprængte Haar, sine mægtige Øjenbryn, sine
dejlige, straalende Øjne og sit store brune Skæg, der
dækker hele Brystet - Profeten. Jeg kendte ham fra
Portræter; men han ser i Grunden bedre ud end noget
Portræt giver Forestilling om, dog ogsaa sartere og
svagere og mere naturlig, ja jævn.
Han var kommen med Godstoget, da han efter sin
Vane havde arbejdet om Natten og var staaet for
sildigt op til at naa det rigtige Tog. Han havde
intet spist hele Dagen og var nu først gaaet over i
Restaurationen med Nadjesjda Jevgenievna for at faa
noget Fiskemad at spise; thi han æder ikke Kød. Nu
stod han der, og jeg slugte ham med Øjnene, og han
smilede velvilligt til mig, som man smiler til En,
med hvem man har Venner tilfælles. Han talte til
Alle; hans Stemme var kraftig og dyb. Og Vassili
Alexandrovitsj fortsatte sine Soldaterhistorier, og
tilsidst blev Alle veltalende, og vi skiltes sent. Det
var vinterlig koldt, saa vi maatte lukke Havedørene,
og det vedblev at øse; men en munter og hyggelig
Stemning, fyldte Værelset, der end ikke afbrødes
ved de Pauser, der opstod, naar Profeten sank hen
i sig selv, sad udeltagende og blev borte. Der blev
let en hel Del, og med Undren hørte jeg Profeten le
med, og med en besynderlig brudt og sprukken, høj og
pudsig Barnelatter, der vedblev at lyde længe efter,
at alle Andre havde hørt op at le. - I Dag ankom to
af hans Disciple, den unge Fyrst Tr. og Filosofen L.,
begge to Universitetsprofessorer i Moskva.
Men jeg mærker, at jeg ganske har forsømt at meddele,
hvem og hvad Profeten er.
For det Første er han ingen Profet og giver sig mindst
ud for at være det. For det Andet passer alligevel
dette Kælenavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
