- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
98

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Sicilien - IV. Italiens Elendighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

98 Italiens
Elendighed

at pirre lidt i Jorden for at opnaa en Høst,
der er uset i nordlige Lande, kan ikke tabe dette
Grundforhold af Syne.

Saa er da Italien paa Grund af den Hensynsløshed,
tidligere Slægter har udvist, med sine 30 Millioner et
overbefolket Land. Overbefolkningen er jo ligeledes
et Onde, paa hvilket det er umuligt hurtigt at raade
Bod. Den lavere Befolkning sætter Horder af Børn i
Verden uden en Tanke paa, hvorledes den skal kunne
ernære sit Afkom. Og denne Befolkning er tilmed
doven. Tiden betragtes i hele Syditalien som noget,
der ikke har Værdi. Man skynder sig ikke, haster
ikke, rider lige saa gerne paa Ryggen af et Æsel,
som man kører med Jernbanetoget. Legemerne er livlige,
men træge. Ingen Idræt kan her slaa an; Ingen gaar en
Spaseretur; ja, ingen menig Syditaliener begriber, at
man gaar, naar man ikke er nødt dertil. Man anstrenger
sig saa lidt som muligt, og Arbejde betragtes som
Slid. Hvis man undtagelsesvis sparer, saa er det for
at vise sig i smukke Klæder paa en Spasereplads. Hvis
man arbejder, saa er det mindre for at «tjene sit
Brød» - som det siges i Norden - end for at tjene
til smukke Klæder. Thi man lever af saare lidet, har
yderst faa Fornødenheder med Hensyn til Vellevned;
men man sætter Pris paa at tage sig herskabeligt ud,
have nye Dragter og deslige.

Man har i det sydlige Italien saare liden
Værdighed. Det er ingen Skam at tigge, ingen
Skam at plage om Drikkepenge, ingen Skam at narre
og bedrage en Fremmed; men med denne Mangel paa
Værdighed er forenet den middelalderlige Opfattelse
af det egenlige Arbejde, Arbejdet for Penge,
som en Skam. Man sulter og dovner heller, end man
indlader sig i et Tjenesteforhold. De Bedre er for
stolte til at forlange en passende Pris for deres
Arbejde. De har den romanske Selvstændighedsfølelse,
der forekommer os saa frastødende, den, som fører til,
at man øjeblikkeligt gengiver én Villighed med en
anden og ikke modtager en Opmærksomhed, som man ikke
ligefrem kan gengælde. Jeg var for mange Aar siden
i Neapel med en sydlandsk Ven. Officererne fra et
Krigsskib, der kom i Land, indbød ham til Middag. Han
spurgte dem, hvor længe Skibet blev, og afslog straks
derefter høfligt deres Indbydelse. Saasnart de var
gaaede, spurgte jeg ham, hvorfor? Han svarede: Da de
allerede skulde rejse i Morgen, og jeg altsaa ikke
kunde gengælde Indbydelse! ? var jeg jo nødsaget til
at afslaa den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free