- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
134

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Annie Vivanti

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

134 Annie
Vivanti

Jeg har set ham igen!

Sønderrevet er Ensomheds-Dommen.

Jeg formaaede det ikke, at sige Velkommen!

Jeg stirred ham i Ansigtet, stiv og hvid og dum

Med Blikket henrykt og Læben stum.

En umaadelig Glædes Lys og Varme

Skimted han maaske i mit kridhvide Aasyn;

Saa aabned han uden et Ord sine Arme.

Jeg har set ham igen!

Mellem dette Digt og det følgende, Må non rammenti^
ligger der en af de Erfaringer, der hurtigt ælder.

Du husker ikke.

Du husker det ikke mere, du mindes slet ikke. At
Arm i Arm vi plej ed at gaa henad Vejen Klyngede til
hinanden med lysende Blikke?

Du husker ej, vi gik som i Ild af Elskovsbranden,

Som to Provinsforlovede, overmodigt stolte.

Vilde vise hele Verden vor Kærlighed til hinanden?

Du mindes slet ikke, hvordan af Fryd vi jubled,
Dumdristige af Glæde, naar Folk paa Landevejen Stod
stille og maabed og beskued os og grubled?

Du husker ikke mer, at om Aftnen længselsstemte

Vi skyndte os hjem for i Hast at blive ene.

Og hvordan jeg for din Skyld min Aftenbøn glemte?

Du husker det ikke mere, du har glemt, hvad hele
Staden Endnu saa godt kan mindes, at vi flakked Arm
i Arm? - Og nu hilser vi ikke hinanden mer paa Gaden.

Jeg vil endnu i Prosa gengive det sammentrængt
fortællende Digt Ménage:

Gifte idag. Han kører hende hjem som den undselige
Dronning over et ubestemt Rige, Hun holder ham saa
fast, saa fast i Haanden og sænker frygtsomt det
smukke Hoved.

Stolt og glad drager han hende med sig fra Værelse
til Værelse. Hun stræber let imod, og i sin Rødmen
ligner hun en Blomst, der paa én Gang kunde være
Mimosa og Rose.

Favn i Favn staar de paa Tærskelen til Reden,
hvor Cupido vil

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0138.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free