Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Italien - Michelangelos Forbilleder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Michelangelos Forbilleder
143
virkning fra dem paa hans Kunst lader sig neppe
eftervise. Men anderledes forholder det sig med
Ghibertis tidligere udførte, i Stilen simplere
og mindre almindeligt anerkendte Reliefer paa
Baptisteriets Nordportal, der udførtes 1403-1424. Man
betragte ret nøje de otte nederste Reliefer her,
som forestiller fire Kirkefædre og fire Evangelister,
der sidder hver enkelt for sig i sin Ramme, grublende,
forskende, læsende, ensomt fordybet i Betragtning. Her
har man ligesom i den første Spire Michelangelos
Profeter paa Loftsmaleriet. Hos Kirkefædrene er
Udtrykket af stille Fromhed endnu saa fremherskende,
at mangen En maaske vil finde Afstanden meget stor til
Bevægetheden i Loftets Profeter. Det er overhovedet
Ikke Meningen at fornegte Afstanden, skønt ikke alle
Profeterne er lige bevægede; Esaias f. Eks. er stille
fortabt i sit Syn. Men det er Evangelisterne hos
Ghiberti, man bør studere, og blandt dem især én,
St. Johannes (næstnederste Relief-række, længst
tilvenstre). Det er den Oldingeskikkelse, der
sidder aldeles indadvendt, fordybet i verdensfremmed
Grublen med den højre, nedhængende Haand om Pennen,
støttet paa venstre Albu og med Haanden begravet i
sit mægtige, lokkede Skæg, mens Ørnen ved hans Fødder
ser ligesom beaandet op mod ham. Man se saa fra ham
hen paa Michelangelos Jeremias, og man vil indrømme,
at man her, hundred Aar forud, har Michelangelo før
Michelangelo, et sandt Under at skue.
RafFael var nied al sin overstrømmende Frugtbarhed en
stor Benytter. Hans Benytten er det aldrig vanskeligt
at opdage; han tager uden videre hvad han har Brug
for, som Masaccios hele Adam og Eva til Brug for
sine Loggia-Billeder eller en antik Apollofigur
til Brug for «Skolen i Athen», og han tager, saa
snart som Loftet i Gapella Sistina er fuldendt,
gladelig og sikker den hele Michelangelo med samt
hans Gudeskikkelser og hans første Menneskepar
til Indtægt og gør ud af dem, hvad der passer for
ham. Paa Michelangelo derimod har Raffaels Kunst
aldeles prellet af. Der var i den Intet, han kunde
tilegne sig.
I Modsætning til sin yngre, store Medbejler
tager han sig da paa Afstand ud som en rent ensom
Skikkelse, upaavirket og upaavirkelig, en Aand uden
Forudsætninger og Forbilleder, der hentede Alt, hvad
han frembragte, op fra sit Væsens Dyb. Ligesom han
var i den Grad Herre over Menneskelegemets Anatomi,
at han malte og huggede Mennesker i de mest bevægede
Stillinger uden at have nogen Model for Øje, saaledes
synes han over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
