Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Belgien - II. Pol de Mont
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208 Pol
de Mont
Dog neppe var Staten Belgien grundet, og
bl. A. grundet paa Forbitrelsen over den forrige
Regerings Erklæring, at det nederlandske Sprog skulde
være Landets officielle, før de nye fransktalende
Magthavere saa sig udsatte for en stedse voksende
sproglig Modstand. Mod Regeringen rejste sig fra
først af svag og beskeden, snart agtelse-indgydende
den saakaldte flamske Bevægelse, af det herskende
Parti spotvis kaldt le mouvement fla-mingant, et
Maalstræv, som man efter nogen Vaklen fandt det
klogere at understøtte end at bekæmpe. I Ly af
en lidt kølig Opmuntring og en lidt forbeholden
Understøttelse fra Magthavernes Side voksede da
dette Maalstræv sig stærkt. Efter at en Begyndelse
var sket med Genudgivelsen af Middelalderens literære
Mindesmærker, Heltedigtet om Ræven og de gamle flamske
Sange, og efter at Digtere og Prosaister - blandt de
sidste den bekendte Hendryk Conscience - var fulgte i
Filologernes Spor, har den flamske Bevægelse i Løbet
af 50 Aar frembragt en rig moderne Literatur.
Den sprogligt-politiske Stræben havde fra
Flamlændernes Side følgende Præg: den vilde paa
Grundlag af den belgiske Forfatning, der ikke
indrømmer noget af de to i Belgien talte Sprog
nogen Forret, løfte den flamske Mundart til et
med det herskende Franske jævnbyrdigt Skrift-
og Talesprog. Mellem Flamsk og Hollandsk som
Skriftsprog var der med Undtagelse af nogle nu
fjernede Egenheder i Retskrivningen ingen Forskel, og
Forskellen i Udtalen er ikke større end den mellem det
Sprog, der tales i Christiania, og det, der tales i
Kjøbenhavn. Den efter 1830 opstaaede flamske Literatur
havde da sin naturlige Støtte i Broderlandet Holland.
Fra først af bragte Frihedskærligheden de
flamske Digtere til at besynge den Revolution,
som havde løsrevet dem fra deres Frænder. Saa
kom over denne unge Literatur gennem Lede-gancks
Poesier det store romantiske Pust fra Byron og
Victor Hugo. Arbejdervenlig og fritænkersk var den
tidligt; den havde jo sin Støtte i det menige Folk,
og Kirkevælden var den flamske Bevægelses Hovedfjende,
som det gjaldt om i Forbund med det forstandstroende
Holland at bekæmpe. Vuylsteke blev Arbejdernes Digter,
og de Geyter rettede sine fuldttonende Strofer mod
Briigge i brændende Harme over at Staden, der i det
fjortende Aarhundrede var de frie flamske Bygders
Hovedstad og et europæisk Midtpunkt, nu var sunket
til som Klostrenes By
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
