Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Belgien - III. Belgien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Belgien ’
229
Lune og den uforstyrrelige Ro, som altid vil udøve
sin Indflydelse paa en nordisk Menneskegruppe.
Ved Siden af disse Mænd virker Digtere som den
udmærkede Lyriker Pol de Mont, som Vuylsteke og
de Geyter, Lærde som Fredertcq fra Gent, Sabbe
fra Brtigge, Komponister som Peter Benoit, der er
lidenskabelig nok til aldrig at sætte Musik til nogen
Tekst, som ikke er flamsk; omkring dem staar en Flok
af unge Sværmere, trediveaarige Mænd, firskaarne
Skikkelser, klare Hoveder, skarpe Tunger med stundom
fanatisk Nationalfølelse.
Saa naturlig Bevægelsen er i sin første Grund,
saa kan det dog ikke negtes, at den ret ofte i sin
Fremtrædelsesform synes noget kunstig. Ikke faa har af
Overbevisning sluttet sig ti! den, hvem deres Fødsel
og Opdragelse anviste en anden Plads. Gittens har lært
sig Flamsk for sent til nogensinde at skrive det som
en Indfødt. Helene Swarth skrev i flere Aar sine Digte
paa Fransk, indtil Pol de Mont fik, hende overtalt
til at digte i det flamske Sprog. Disse Personers
Stilling minder om de svenskfødte Fenno-maners. Selv
nu paastaar Franscjuillons’erne med en spøgefuld
Overdrivelse, at naar de Flamske i en Hast skal sige
noget til deres Koner, saa siger de det paa Fransk.
Er saaledes Sprogformen undertiden fremgaaet af Vilje
og Valg, saa har ogsaa Indholdet sine Mangler. Flere
af de ældre flamske Digtere, som Jan van Beers
f. Eks., holdt i Grunden i deres Poesi ved Millevoye
(som døde 1816), paa en Tid, da den franske Digtning
var ude over Victor Hugo. Han og hans Venner skrev i
deres unge Sprog Elegier og tungsindige Smaadigte i
en gammel Stil. Ogsaa i vore Dage gives der Aander,
hvis Opmærksomhed tages saa stærkt i Beslag af den
sproglige Frigørelse fra Fransken, at de næsten
ikke skænker det aandelige Indholds Frigørelse en
Tanke. Men ved Efterligning af Victor Hugo eller hans
Efterfølgere skabes selvfølgelig ikke nogen ny-flamsk
Poesi. Det kan jo heller ikke undgaas, at denne
Bevægelse som enhver har sine Karikaturer. Karikaturer
findes her i Norden blandt Fennomaner og Maalstrævere
saa godt som i Belgien blandt Flaminganterne. Det er
den Art Folk, som vrager den hele franske Kultur for
at forherlige Felibrerne i Provence. Denne Type er med
overalt, hvor en Mundart gør Oprør mod et Skriftsprog,
og kender slet ikke de store Landes aandelige Rigdom,
som den forsmaar. Der er iblandt de Flamske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
