- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Ellevte Bind /
240

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Belgien - III. Belgien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

240
Belgien

kert det mest moderne Kunstsamlingssted i Belgien,
helt fuldt som det er af Malerier og Statuetter
af den yngste franske Skole. Der findes et Par
Malerier af Goya, en enkelt Gervex, ellers Malerier af
Impressionisternes hele Hær og en stor Skare Tegninger
og Litografier, forrykte og uendeligt interessante,
af Odil-lon Redon, Husets Ven.

Moderne i sin Smag, yderligtradikal i sin Politik,
i høj Grad Millionær og i høj Grad Kunstner er
Picard som Skribent en Mester i sit Fag. Som de
øvrige belgiske Forfattere sælger han lidet af hvad
han skriver. Men han vil heller ikke tjene ved sin
Pen. Han forærer i Reglen sine Bøger bort. Han lader
dem trykke i 250 Eksemplarer paa dejligt hollandsk
Papir med Marginer saa brede som en Arm, med skønne
store sorte Typer, med aandfulde Illustrationer af
Redon eller Theo van Ryssel-berghe - og han har
en Stil, dybt personlig, -gnistrende af Had til
al Vedtægt. :

I hans Hjem raader fransk Aand uden franske Fordomme,
uden tyskfjendske Stemninger. Alle Folkeslag,
alle Literaturer, alle Landes Kunst er dér lige vel
anskrevet. Man kender i hans Kres den danske og den
norske Malerkunst saare grundigt, ikke blot Krøyer og
Johansen, Werenskjold og Thaulow, men selv de yngste
som Willumsen.

De franskskrivende Mænd i Belgien har det forud
for de flamskskrivende, at de i det saare meget mere
udviklede Sprog har et langt smidigere Stof og desuden
i Bryssel besidder et aandeligt Brændpunkt. Men begge
Grupper er lige tiltalende.

Dette belgiske Land, som det tættest befolkede paa
Jordkloden, er samtidigt et af de rigeste. Dets
Rigdom, aandelig som udvortes, slaar den Fremmede
overalt i Møde. Den er des mere overraskende, fordi
dette Land saa længe har været i Fremmedes Vold.

Dog det forstaar sig, endnu mere tiltrækkende og
endnu mere fængslende end Belgien er nødvendigvis
det Land, som medens de sydlige Nederlande laa
under, tilkæmpede sig en fuldstændig Frihed og blev
Nordeuropas aandelige Fristed. Endnu mere end Belgien
lokker og drager Holland.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:18:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/11/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free