Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - England - Indtryk fra London
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indtryk fra London
307
man troede, jeg havde skrevet forkert; Navnet Shelley
sagde i Datidens Øren Intet. - Shelley er det lyseste,
fineste Udtryk for engelsk Frisind, og for Frisind
især paa de Omraader, hvor Englænderen ellers i Reglen
er ufri; han er desuden det aandigste Udtryk for
den rene Lyrik, der altid har blomstret paa engelsk
Grund.
Det England, jeg nu søgte, var Shakespeares Land. Det
var ingen Levende i London, som drog mig dertil;
det var mangfoldige Aar siden jeg havde opholdt mig
der, og jeg havde ingen Forbindelser i England. Men
Shakespeare drog mig. Jeg vilde være tilfreds, naar
jeg i London og Stratford kunde indvinde Kundskab
og Klarhed med Hensyn til mine Undersøgelser af
Shakespeare og hans Tidsalder; jeg ventede mig intet
derudover. Som Tilgift til hvad jeg havde haabet at
indvinde fik jeg imidlertid en Berigelse med fyldige
Indtryk, der langt overgik enhver Forventning, jeg
havde kunnet nære.
Straks efter min Ankomst til London meldte Tjeneren
min eneste Bekendt og Ven der i Byen, Edmund Gosse,
ikke set af mig i 22 Aar. Et Gensyn efter saa mange
Aars Forløb er paa vemodig Maade glædeligt. Man vilde
være gaaet Vennen forbi paa Gaden. Han traadte ind,
bredere af Skikkelse, fastere af Holdning, men med den
gamle Hjertelighed i Væsen og det gode Smil. Hurtigt
kendte jeg hans Ansigt igen. Han havde holdt sig ung;
ikke et Haar var graanet paa hans blonde Hoved. Stor
var Forandringen dog. Af den raske, febrilsk urolige
Yngling var bleven en Mand udea Attraa, hvis Tale
røbede en stilfærdig Sikkerhed. Aldrig har jeg
set en ung Sværmer med saa lyrisk Væsen som Edmund
Gosse i Tyveaarsalderen. Det var som en Forvandling
at se ham saa sat. Inderst inde havde han dog ikke
forandret sig; sin Ungdoms Frisind havde han bevaret,
sin Menneskelighed og sit Væsens Mildhed. Hans Sind
var lyst nu som før; han gjorde straks det Indtryk
af en lykkelig Mand, som senere Samliv med ham
bekræftede, og han overraskede ved den sjældneste af
alle Egenskaber, Trofasthed i Venskab.
Snart efter ham indfandt min Vært sig,
den bekendte en gelske Forlægger Mr. Hememanu.
Han viste sig som den elskværdige og kloge Mand, jeg
ventede at træffe i ham; et Forsyn for en fremmed
Forfatter i London; en nogle og tredive-aarig
Mand, der har rejst overalt, endog i Japan, der
kender engelsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
