Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - England - Indtryk fra London
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 Indtryk fra
London
det ikke. Den Vanære, der er knyttet dertil, er for
stor, - Naar og hvor lærer Pigen da sin tilkommende
Mand at kende? – De gør Bekendtskab i Brudekamret. Vi
mener, det er tidsnok. - Og gaar det? - Han (med en
usigelig Poliskhed i de smaa, kloge Øjner) Gaar det
her? - (Der lod sig jo filosofere en Del over dette
Spørgsmaal. Jeg nøjedes med at spørge:) Men sidenhen,
naar den unge Kone frit omgaas andre Mænd, og naar
hun giver sig til at elske en anden end den, med hvem
hun paa denne djærve Maade er bleven forbunden. Hvad
saa? - Han (med ganske ubeskrivelig Poliskhed:)
Det kan De vist selv tænke Dem; hos os som i Berlin,
som i Paris, som i London. - Jeg kan tænke mig det;
men hvad saa? Hvad gør de saa ved hende? Slaar
Manden eller Staten hende saa ihjel? Bliver hun
offenlig henrettet? - Henrettet! Bevares, hvor vil De
hen! Hun faar en syv-otte Aars Forbedringshusstraf. -
Syv-otte Aars Forbedringshusstraf! al Respekt! - Ja,
misforstaa mig ikke. Hun bliver sat i Fængsel, naar
man véd det. Men naar véd rnan det? Det er Sagen. Man
véd det ikke. Naar Manden tror at vide det, saa véd
han det heller ikke; hvad Interesse har han af at
vide det? Det nytter ham jo ikke noget. De ser selv:
hos os som i London, som i Paris, som i Berlin.
VI
En Dag sagde Dr. Garnett til mig: Russiske Emigranter
har spurgt efter Dem; de har med megen Interesse
læst Deres Bog om Rusland, vilde gerne kende
Dem. - Saaledes kom jeg i Berøring med de russiske
Landflygtige i London, først med Krav-sjinski, kaldet
Stepniak, saa gennem ham med flere andre.
En tre Kvarters Kørsel fra Earl’s Court langt
ude i Vesten boede Stepniak i et hyggeligt lille
Hus. Ingensteds i London syntes Kaminilden mig at
brænde saa hyggeligt som der.
Da jeg første Gang kom der, stod Husets Frue op for at
sige mig Goddag, og jeg rakte en Herre ved hendes Side
Haanden for at takke ham for et af de hjerteligste
og mest hædrende Breve, jeg i mit Liv har modtaget -
han svarede smilende, at Stepniak var gaaet mig i Møde
til Stationen, havde skullet kende mig ved Hjælp af
et Billede i en af mine Bøger, men maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
