Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - III. Salmerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
Salmerne
føjet hans Navn. Og han prises af Digteren - smigres
vilde man sige, hvis Talen henvendte sig til et
Menneske - for at stemmes gunstigt. Han mindes om
alt det Store og Største, hao har gjort, erindres om
sin Almagt. Og saa udmunder Digtet i Anraabelser,
hvor Forsøget paa at røre blander sig med Iveren
efter at hidse.
Man har overfor Vredesudbruddene, Forbandelserne,
Hævnskriget i Salmerne, der synes at stride mod
deres religiøse Aand og kirkelige Bestemmelse, gjort
opmærksom paa, at det her ikke er en Enkeltmand,
der taler i selvkærlig Lidenskabeiighed, men et helt
Folk, som klager over et andet, der martrer det
og driver det til Slagterbænken. Man har frygtet
for at disse Udbrud af Hadets og Hævntørstens
Følelser i Nogies Øjne skulde svække Salmernes
Præg af religiøs Poesi. Men i Virkeligheden er der
ingensomhelst sædelig Forskel paa disse Udbrud og
paa den lidenskabelige Lovprisning af Jahve eller
Udtalelserne af den urokkelige Tillid til hans
retfærdige Styrelse. Thi i Jahve prises den Gud som
elsker og beskytter Israel, og Tilliden til hans
Retfærdighed er kun det uudslukkelige Haab om Frelse
og endelig Medgang. Igennem ham forholder Folket sig
til sig selv; gennem ham attraar det Frihed og Sejr;
hans Navn, hans Naade er slet ikke Andet end Pantet
paa Israels Lykke og Velfærd.
Det er da i Virkeligheden en ganske vedtægtsmæssig
Forskel, der gøres, paa Israels verdslige og dets
religiøse Digtning. Salmernes Poesi er i sit inderste
Væsen ikke synderligt mindre verdslig end Poesien i
selve Sangenes Sang. Den bevæger sig kun i en anden
Følelseskres.
Der er sikkert ikke en Linje af David i disse
Bøger. Kun ved Hævnsangene kunde man tænke paa ham,
men de er skrevne 700 Aar efter hans Død. Reuss har
gjort opmærksom paa, at i hans Ungdom, hvor han skal
have skrevet de klagende Sange, er han Røverhøvding
for en Bande Æventyrere, der lever af Plyndring og som
endog nedhugger Kvinder, for at der ikke skal levnes
Spor af deres Udaad (l Sam. 27,9), og i hans Manddom,
da han skal have sunget ora Skabningens Skønhed og
Lykken ved at føle sig forsonet med Gud, fører han
Erobringskrig mod Ammoniterne, der intet andet Ondt
gør end at forsvare deres Uafhængighed, og han lader,
da han har indtaget Hovedstaden, alt Folket deri føre
ud, lader Indbyggerne dels save igennem, dels knuses
under Jern-Tærskeslæder, dels brænde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
