Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Palæstina - IV. Kohélet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kohélet
443
Kohélet (Kap. 9) om den lille By, som en mægtig Konge
belejrede, og som frelstes af en forstandig Mand.
Ellers vilde Forfatterens Skildring af Datidens Sæder
ikke kunne henlede Tanken paa noget ganske bestemt
Tidspunkt. Hvad man af Skildringen indser er dette:
Judæa var da ikke længer noget selvstændigt Rige,
men en Provins. Templet I Jerusalem eksisterede,
og Gudsdyrkelsen der stod ved Magt. I Jerusalem var
der en Kongeslægt og et Hof, som levede yppigt og
udsvævende; den lavere Befolkning var undertrykt og
mishandlet; uværdige Opkomlinge naaede til Hæder og
Glans. Forfatteren ivrer mod dem, som attraar Skæret
af overordenlig Fromhed, aflægger hellige Løfter, som
de bagefter sjældent holder, trætter Gud med lange
Bønner osv.; det peger mod en Tid, da man ikke mere
nøjedes med at holde sig Religionens oprindelige
Forskrifter efterretteligt, men lagde Vægt paa en
yderliggaaende Fromladenhed. Forfatterens Levetid
falder øjensynligt sammen med de første Forbud paa
Dannelsen af Farisæernes religiøst fædrelands-sindede
Parti, der heller ikke ved dets nationale Retning
har tiltalt ham.
Lige saa lidt har han, som vi saa, følt sig tiltalt
af Essæ-ernes da nylig opstaaede Sekt. Det er jo
deres Forkynden af Forsagelsen som Pligt, deres
Banlysning af Livsnydelsen, deres Sysselsættelse
med Forestillingen om et Liv efter Døden, som er
Genstanden for hans uophørlige Angreb. De er ham de
værste af de «Daarer»; om hvem han stadigt taler.
Paa mange Punkter minder, som det tit er blevet
paavist, Kohélet om de græke Kyrenaikere, Aristippos1
nydelseskære Skole. Kun havde den sin Videnskabelighed
forud for ham. Kohélet er en Tilskuernatur fra en
Forfaldstid, aandeligt gammel med unge Sanser.
Hans Værk findes tidligst omtalt i det første
Aarhundrede af vor Tidsregning og oversattes først
omtrent 130 e. K. paa Græsk. Bogen blev da æret som
gammel Tekst. Man forstod ikke mere de gamle Bøger,
men dyrkede dem. Man troede Skriftet forfattet af
Salomo, og da det blev oversat, var dets Lykke gjort;
det blev kanonisk. Grotius var den første, der tog
Forargelse af Kohélet (som af Sangenes Sang}.
Forfatterens Tanker er i al deres Originalitet simple
nok; men hans Sprog lægger ham Hindringer i Vejen;
dette hebraiske Sprog, der var aldeles uskikket til
Filosofi. Derfor gaar han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
