Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Rumænien - Efterskrift II. Sionismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i’."* Sionismen
485
*l-\
anstalter, ved hvilke det Procenttal er fastsat,
hvori de tør optage jødiske Elever. Men selv fra
Almueskolerne udelukkes disse. Den jødiske Menighed
i Odessa har tolv Friskoler, men de er overfyldte,
og i Aar 1900 kunde af 12,645 fattige Børn, for hvilke
der ansøgtes om Plads, kun 52 blive optagne.
Odessa er som Eksempel et blandt Tusinde, og her er
Tilstanden endda lempeligst. Hvem kan det undre, at
de Ulykkelige, der vansmægter under Saadanne Forhold
eller dem i Rumænien, betragter Udvandringen til en
Stat, hvor de skulde leve som frie Mennesker under
eget Styre, som den attraaværdigste Lykke!
Thi det er selvfølgelig ikke i den beskedne Form
af Palæstinas Opdyrkning, at Tanken om Jødelands
Genoprejsning sysselsætter Sindene. Straks Herzl
fremsatte sine Forhaabninger, havde de det Snit,
at de store jødiske Pengemænd skulde love Sultanen
at ordne hans Finanser for ham, imod at han til
Gengæld afstod Palæstina og i Forening med Magterne
tilstedede dets Oprettelse til selvstændig Stat. Man
gjorde gældende, at Muhamedanerne altid havde vist
sig langt mindre fjendtligt sindede mod Israe-literne
end de Kristne, og især efter at Herzl under Kejser
Wilhelms Besøg i Jerusalem havde holdt en Tale til
ham og lagt ham Sagen paa Hjerte, end mere efter at
han er bleven vel modtaget i Audiens af Sultanen og
smykket med en tyrkisk Orden, har der i de sionistiske
Tidsskrifter (det østerrigske Die Welt, det franske
UEcho Sionisté) vist sig et mærkelig fantastisk Hang
til at undervurdere Hindringerne.
Mod en jødisk Bebyggelse og Opdyrkning af et i mere
end et Aartusinde vanrøgtet Land kan Sultanen jo ikke
have noget. Mod at man vil ordne hans fortvivlede
Pengeforhold for ham - ifald ellers Nogen vilde
- endnu mindre. Men hvem kan tro, at han eller
hans Efterfølgere vilde afstaa en verdensberømt
Provins uden at være tvangen dertil, og hvem skulde
tvinge ham? Selv om det rent Urimelige indtraf,
at han gav et derpaa lydende Løfte, vilde han
selvfølgelig, naar det kom til Stykket, erklære,
at hans Undersaatters Stemning forhindrede ham fra
at indløse det. Sandsynligvis vilde han endda tale
Sandhed. Og nu de kristne Magter! Selv om de hellige
Steder erklæredes for neutrale Enklaver, hvem kan tro,
at kristen Fanatisme vilde taale at se disse Enklaver
omspændte af en jødisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
