Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Europa og Asien - Japan - Japansk Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Japansk Literatur
501
den blotte og ringe Skam for en begaaet Fejltagelse
ramte Vassallen. Berømt er den (iøvrigt historiske)
Fortælling om de 47 Ronin’er. (En Ronin er en Vassal,
der har faaet sin Afsked for daarlig Opførsel.) De
dræbte sig selv paa deres Herres Grav efter at have
taget blodig Hævn over hans Fjende. Denne Fortælling
blev alt for 28 Aar siden oversat paa Engelsk og
kan betragtes soni typisk. Endnu i Aaret 1808 begik
Guvernøren i Nagasaki et saadant Selvmord, fordi
han var ude af Stand til at tilintetgøre et engelsk
Orlogsskib, der havde trodset hans Myndighed.
Den kvindelige Indflydelse paa japansk Aandsliv
forsvandt, altsom de kinesiske Ideer om Kvindens
Underordningspligt trængte ind. Andet Ægteskab for
Enker blev vel ikke ubetinget forbudt, men saas
højst ugerne, og ved Kyskhed forstodes nu nærmest
Enkens Forbliven i ugift Stand. Derimod betragtedes
det som ganske rimeligt og tilladeligt, at en ung
Pige lod sig sælge til Prostitutionen for saaledes
at understøtte sine fattige Forældre, og Kurtisanens
Skikkelse bliver fra nu af den herskende Skikkelse i
Japans Skønliteratur; Romanforfatterne kappes om at
forherlige hende.
Religiøsitet var ikke mere i Pris; derimod blev
Æresfølelsens Fordringer bestandig mere førte
ud i Enkeltheder, og der gaves tilsidst under
Shogunatet saa mange Regler og en saadan Formtvang
i en velopdragen Japanesers Liv, at Herodots, end
sige Platos Moralbegreber, skønt Aartusinder fjerne,
staar det moderne Europas nærmere end Japans for
halvhundrede Aar siden.
Gode Prosaforfattere i dette Tidsrum er den
tænksomme, klare og fine Yekken og den fremragende
Lærde og Statsmand Hakuseki, som især interesserer,
fordi han er den første Japaneser, der udtaler sig
om Kristendommen. I Aaret 1708 landede i Japan en
italiensk Missionær, Pater Sidotti, i den Hensigt at
opnaa Tilladelse til at prædike Kristendom. Hakuseki
lærte ham at kende og har givet en Indberetning
om ham til Regeringen. Han fremhæver i denne med
Velvilje den fremmede Mands faste Overbevisning,
hans hæderlige Karakter og videnskabelige Kundskaber;
«raen», siger han, niaar denne Mand begynder at tale
om Religion, saa er hans Tale flad og neppe et Ord
forstaae-ligt. En pludselig Galskab træder da i Stedet
for hans Visdom. Det er, som lyttede man til Taler
af to forskellige Mænd>. Da Hakusekfs Opfattelse af
Kristendommen endnu den Dag idag er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
