Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Begrebet: Den tragiske Skæbne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
:94 Begrebet: den
tragiske Skæbne
-man vilde indrømme, at der i Tragedien førtes en
Kamp mellem «sædelige Ideer*, var dermed jo ikke
sagt, at Tragedien indeholdt en Kamp mellem sædelige
Personligheder, saa at der kunde blive . Tale ora at
den Gode ved sin Ensidighed gik til Grunde. Det, at
man rent formelt (o: for Andre) staar som Talsmand
for en eller anden Livsraagt, Stat, Familie osv.,
kan dog kun for den urimeligste Indskrænkethed gøre
En værdig til at optræde med en Art Fuldmagt paa
dens Vegne. Ikke hver en værdig Fader repræsenterer
Fadermagten. Det kommer desuden for Poesien , slet
ikke saa meget an paa Personlighedens Formaal, som paa
den Energi, den Lidenskab og Varme, hvormed den vil,
hvad den vil. Ingen kan dog antage, at naar det, der
villes af et Menneske, er sædeligt, saa er Mennesket
det sagtens.
Lige saa lidt altsaa som Ensidigheden i Kampen for
et enkelt sædeligt Formaal ved sig selv gør den
Enkelte skyldig, lige-saalidt formaar Striden mellem
saakaldte «sædelige Magter* med Nødvendighed at gøre
det. Viseners Anskuelse heraf kan sammenfattes i én
Sætning: Det er umuligt, at den etiske Personlig-.hed
kan gaa uskyldig ud af et Pligtsammenstød. Men etisk
kan et Sammenstød mellem Pligter undgaaes derved,
at Personligheden lader ét Udtryk for det Etiske gaa
op i et andet og højere. For at et Menneske etisk ren
skal kunne gøre dette, maa det naturligvis kræves,
at den Paagældende strider mod sin Sympati for det
første Forhold og med Bevarelse af denne opofrer dette
første i det højeres Tjeneste. Bevarer han Sympatien
og er det lige til det sidste Øjeblik hans Ønske at
lade det første Forhold forblive ukrænket, saa at han
kun bryder det, fordi han anser det for sin Pligt,
da har han vævet sig selv sin Sejersskjorte og gaar
usaaret ud selv af den pinligste Strid. Fastholder man
ikke dette, kommer man til en Begrebsforvirring paa
Moralens Omraade, som den findes hos vor Tids tyske
Filosofer, blandt hvilke en saa ypperlig Æstetiker
og sjælden Tænker som Zeising f. Eks. skriver saadan
Noget som at Martyrerne og alle de, der ofrer deres
Liv for en hellig Sag, dog altid er skyldige i at
bryde Selvopholdelsens Pligt.
Er nu to Parter under et Sammenstød stillede mod
hinanden og begge trods deres Ønske gør hvad de anser
for deres Pligt, da kan hvad Skyld her maatte findes,
kun bero paa en mangelfuld Indsigt.
Lad os et Øjeblik tænke os Forholdet mellem
Antigone og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
