Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Læren om det Komiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Læren om det Komiske
115
flydeisesrige Svoger forskaffer den unge Sømand,
er en Ansættelse som Ekstrarulleskrlver ved Holmen;
men det morer mere, fordi vi forud véd, at han forud
er Millionær og saaledes kan gøre større Fordringer.
Faa disse og flere Maader skærpes og styrkes den
enkelte Modsigelse; men det er i det Komiske et
rent Særsyn at finde en Modsigelse for sig alene;
Modsigelserne kommer som Ulykkerne, flere i Følge. En
og samme Ytring f. Eks. kan ved sit Udtryk staa i
Strid med den Genstand, hvorom der tales, med den
Person, der taler, og med den, til hvem der tales;
den rammer da som et tveægget Sværd og gør med ét Slag
to Mennesker latterlige. Eller Modsigelserne indgaar
Forbindelser, væver sig, filtrér sig ind i hinanden,
saa man neppe kan faa dem adskilte igen. Da det i
Genboerne lykkes Karlen at fange Moppen, udbryder
Smedekonen fra Vinduet i disse Ord: Aa Gud lønne
Vorherre for det! Heri er en dobbelt Modsigelse,
først at Gud og Delles Fangst bringes i Forbindelse
med hinanden, dernæst at Gud skal lønne Vorherre. -
Da Gusman i Melampe slipper Katten løs, som han
har gjort til Krigsfange, udraaber han følgende
Alexandrinske Vers: «Gak Pokker udi Vold paa Gavaliers
Parole!» Hvilken Vrimmel af Modsigelser i denne ene
Linje! Først den højtidelige Stil i Strid med de
plumpe Ord, saa Tiltalen til Katten som var den et
Menneske, saa tilsidst den vanvittige Modsigelse at
bede En gaa Pokker i Vold (o: ikke at komme igen)
paa Æresord (om at komme igen).
Dog dette er endnu kun en udvortes Sammenhobning,
en mekanisk Formerelse af Komikens Virkekraft og
derfor ikke af saa høj æstetisk Interesse. Men langt
vigtigere end denne Mulighed til ydre Forbindelser,
er den Egenskab ved Modsigelsen, at den kan være
frugtbar, kan formaa at udvikle et Mylr af andre
Modsigelser ud fra sin egen Kærne. Man kan nemlig
overhovedet inddele Modsigelsen i den punktuelle
eller golde, der blot er en enkelt løsreven Ytring,
og den rige, svangre, af hvis Skød et helt Kuld af
Modsigelser fødes. En saadan er det, der ligger
til Grund for enhver ægte komisk Personlighed,
f. Eks. en Falstaff, som er lattervækkende ikke
blot i og for sig men i alle sine Ytringer. Denne
Modsigelse afspejler ligesom i sin Lilleverden den
føromtalte store metafysiske Grundmodsigelse, der er
det Komiskes sidste Grund og Ophav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
