Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tanker om Liv og Kunst - Tanker ved Aarhundredskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154 Tanker ved
Aarhundredskiftet
skendes Fordomme, Lavheder, Løgne og Laster
aabenbarede sig i hele deres Omfang og Styrke,
medens nogle Enkeltes ædle Følelser, tapre Handlinger,
mægtige Tanker, aandelige Bedrifter, heltemodige Ofre
viste sig lysende hist og her. Der blev lagt Tværsnit
gennem Samfundets Lag, og for første Gang saa vi,
hvorledes i Europas mest forfinede Land Militæret,
Gejstligheden, Borgerskabet, Literaturen og Pressen
følte og tænkte. Som Mac-duff siger:
é
O Rædsel, Rædsel, Rædsel! Ingen Tunge kan nævne,
intet Hjerte fatte dig.
Jeg havde ingen alt for god Tro til mine Samtidige
tilforn; det var min mindste Fejl; men jeg havde
ikke før paa én Gang læst i store Grupper af mine
Samtidiges Hjerter, som dækkedes disse Hjerter ikke
af noget Legem. Jeg havde ikke før set Sjælelivets
Krokodiller og de uhyre Blæksprutter med rædselsfulde
Fangarme og de Hajer, der unddrager sig vort Øje
i Oceanet, lige i min Nærhed bag et Akvariums
Glas. Jeg havde altid vidst, at Nederdrægtigheden
og Frygtagtigheden kan være et i høj Grad sammensat
Uhrværk, men jeg havde aldrig set dette Værk forsynet
med Visere, der tillod at følge de indre Bevægelser
fra Minut til Minut.
Det er ikke mange Uger siden jeg havde lange, lærerige
Samtaler med den af Frankrigs politiske Mænd, jeg
vurderer højest som Skribent, Georges Glemenceati. Han
sagde: «Jeg har aldrig før nu kendt Frankrig, kendt
mine Landsmænd. Dette har sat Tidsskel i mit Liv.»
Og alligevel skulde man tro, at Faa kendte Nutidens
Frankrig ogsaa fra den ugunstige Side bedre end han,
der saa nylig havde staaet som Ibsens Folkefjende
overfor den rasende Parlamentspøbel, som anklagede
ham for at have forraadt sit Land til England. Selv
da det var godtgjort, at Brevvekslingen mellem ham og
det engelske Gesandtskab i Paris var fabrikeret af den
elendige Neger Norton, blev Clemenceau spærret ude af
Frankrigs Parlament. Vælgerne skraalte Mylord! og
Yes! imod ham, det eneste Engelsk, de kunde. -
Ligefuldt erklærede han, først nu at have lært
Frankrig at kende.
Og Picquart, der tænker saa skarpt, som han føler
ædelt, sagde som han. Paa sin Bekostning havde han
lært Psykologi i stor Stil. Jeg sagde til ham: <De
har en daarlig Vane, Hr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
