Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politik og Nationalitet - Om Nationalfølelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
190 Om
Nationalfølelse
Grund af den samme aandelige Tilstand, der
vedblivende fik os til at tro alt det, vi ønskede;
det var da højligt paa Tide at udbrede Kundskab
til Omverdenen. Og en Del af Datidens aandelige
Bestræbelser gik ud derpaa.
Vi sygnede indadtil. Og Europa havde efter 1864 tabt
Interessen for os. Længe havde vi været det lille
interessante Folk. Der gik lang Tid, før det gik op
for os, at vi ikke længer var interessante.
Kort sagt, der var i de første Aar af Halvfjerdserne
ikke meget, der indbød til den Tro, at man tilhørte et
Samfund, der var i Opgang eller hvori der var Grøde.
Ikke desmindre troede adskillige af Datidens Ungdom
paa Opgang og Grøde i Aandslivet. De følte den saa
stærk inden i sig selv. En af denne Ungdom, der nu
er død, har i Niels Lyhne malet dens Stemning i disse
Ord:
«De var opfyldte af det Nye, drukne af det Nyes
Teorier, vilde af det Nyes Kraft og blændede af dets
Morgenklarhed . , . Der var en Stormgangs Jubel i de
unge Sjæle, og der var Tro paa store Tankestjerners
Lys, og der var Haab som der var Have. Begejstring bar
dem som paa Ørnevinger, og Hjertet blev dem stort af
tusind Mod .... Hvilken forunderlig, forjætnings-fuld
Tid var det ikke; hvor sælsomt med Øren at høre
sin Sjæls utydelige, løndomsfulde Hvisken klinge
frem i Virkelighedens Luft som Brag af Kølleslag paa
Tempelmure, som vildt udfordrende Lurtoner, som Hvin
af Davidsstene paa Flugt mod Goliaths-pander og som
sejerssikker Fanfare. >
Vor politiske Tilstand begyndte snart at bringe
os i Vanry. Allerede Provisoriet 1877 gjorde stor
Opsigt i vore Nabolande. Jeg hørte Rigsdagsmænd
i Berlin tale om det. En af dem sagde: «Man har
sprængt Forfatningen i Danmark. Ministeriet tager
ubevilligede Penge. Der ser man: Bismarck stifter
Skole.» En Anden indvendte heftigt: «Nej, nej; de to
Ting lader sig ikke jævnføre. Aldrig, aldrig har man
hos os vovet noget Lignende. > Og hvor uskyldigt var
dette Provisorium ikke mod de senere! Sidenhen, da
den forfatningsløse Tilstand blev varig, blev Danmark
i Udlandet Genstand for en dobbelt Ringeagt. Man
smilte ad de Rettens, Lovens og Moralens Vogtere,
der regerede dette Lilliput-Land, som de gjorde, og
man nærede ingen overdreven Agtelse for det Folk, der
Aar efter Aar, Tiaar efter Tiaar, lod sig dette byde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
