Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En sidste Replik
19
helst Form af religiøs Tro kunne forenes med Professor
Nielsens Filosofi. Men spørger man f. Eks.: kan man
paa en Gang være Katolik og Tilhænger af Professor
Nielsens Lære? saa er Svaret kun i saa Fald: Ja, ifald
Tro og Viden er hinanden aldeles uvedkommende, men:
Nej, ifald der skal tages Hensyn til Katolicismens
Etik; ti det er dog vel utvivlsomt, at denne ikke er
den rationelle overlegen. Idet Professor Nielsen lader
Overlegenheden af Religionens Etik være det Afgørende,
er hans første Standpunkt opgivet Da Hr. Høffding
imidlertid tror at kunne forsvare Sætningen om
den dobbelte Etik som Overgang mellem Filosofi og
Religion, skal jeg gerne følge hans Tankers underlige
Gang.
Der er, siger han, en Modsætning mellem
Videnskaben og Livet. Idet det Godes Idé i Gerning
skal virkeliggøres, træder denne Modsætning
saaledes frem, at den rationelle Etik viser sin
Utilstrækkelighed, og Nødvendigheden ses - ikke
af den religiøse Etik, som man foreløbig maatte
vente, men - af «Re-ligionen*. Nu spørger jeg:
hvad forstaas da ved den religiøse Etik? Er den en
Videnskab, eller er den blot et andet Navn for det
Positivt-Religiøse? Er den det Sidste, hvorfor da
den forstyrrende Benævnelse? Men er den det Første,
saa er Sagen simpel og Forvirringen klar. Ti da maa jo
i Kraft af den selvsamme Modsætning mellem Videnskab
og Liv ogsaa denne Etik blive utilstrækkelig, saa
snart som den skal bruges i Livet, og der maa atter
tyes til noget Højere, Men, ikke at tale om, at den
rationelle Etiks Betydning, som dog skulde hævdes,
ved denne Tankegang indskrænkes til mindre end
Intet, saa faar vi her en Række af Videnskabeligt,
Overvidenskabeligt, Overover-videnskabeligt osv., der
ikke taler til Fordel for dette Forsvars Logik. Hvis
det at være et sædeligt Menneske indeholdt saa-danne
logiske Forviklinger, saa ser jeg vel, at man med
Hr. Høffding maatte spørge: Kan man paa en Gang
være Etiker og Videnskabsmand? Men ellers er dette
Spørgsmaal ikke let at forstaa. - Nej, det staar fast:
gør Etiken Overgangen fra Filosofi til Religion, saa
er disses absolute Uensartethed opgivet, og det bedste
Bevis for denne Læres Uholdbarhed er det, at Professor
Nielsen ikke blot har opgivet den her, men, som jeg
har vist det, ogsaa paa andre Punkter. Saaledes, naar
der gives Miraklets Mulighed Plads i Grundideernes
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
