Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dualismen i vor nyeste Filosofi
55
Lad os et Øjeblik antage, at denne sidste Sætning var
sand, hvorfor staar der da kan og ikke maa? Kan de
forenes, saa kan de ogsaa lade være at forenes; der
er da ingen Nødvendighed, som tvinger. Og gælder ikke
det Samme, naar man tager de to bestemte Principer:
Tro og Viden? Uden Tvivl. Altsaa man kan forene
dem og man kan lade være o: Foreningen har ingen
Almengyldighed. Men naar saa er, hvad bevirker da,
at den, som forener dem, virkelig forener hvad der
kan forenes? Her spørges, om dette lader sig gøre
klart? Idet Striden og Forsoningen mellem Tro og Viden
af Professor Nielsen er ført fra Videnskabens Omraade
over paa Eksistensens, er det blevet vanskeligt at
have Øje med, hvorledes den egenlig tænkes; ti paa
Eksistensen kan man anvende det gamle Udtryk, som
Hegel brugte om Schellings Absolute: den er den Nat,
hvori alle Katte er graa.
Det saakaldte Eksistentielle., der gør saa stærkt
et Krav paa at gælde for Livets sande fuldblodige
Tæthed er i Virkeligheden lige det Modsatte,
en pur Tanketing, nemlig det, der bliver tilbage,
naar man fra Menneskeaandens Tilværelse i dens Helhed
trækker al videnskabelig Forskning; det er da lige saa
langt fra, at det Menneske, der efter den brugelige
filosofiske Mundart i Ordets strengeste Forstand
eksisterer, fører et sandt og ægte Menneskeliv, som
den Hund, hvem en Naturforsker forsøgsvis har berøvet
en Del af Hjernen, kan siges at leve Livet helt og
virkeligt. Med hvad der foregaar i Eksistensen lader
sig da hverken let eller sikkert føre Tilsyn. Men
da Professor Nielsen jo fremfor Alt vil Klarhed,
saa gaar det naturligvis ikke an, at han paa noget
Punkt og mindst paa det afgørende slukker Lyset,
saa at Ingen kan se, hvad der foregaar, og først
tænder det igen, naar der er bragt ind og ud, hvad
der skulde bringes ind og ud til Bedste for Læren.
Hvad er det altsaa, som bevirker den mulige Forenings
Virkeliggørelse? Ja hvad Andet er her at ty til end
den grove Umiddelbarhed, den personlige Trang, der
idetmindste kan opfattes som en Sag, der er aldeles
personlig. Dette er altsaa det af saa stort et Kor
hilsede Filosofiens Mageløse: en højere Brutalisme
paa Grundlag af Instinkt, umiddelbar Forvisning
eller Andet af den Art. Skal vi antage denne Lære,
lad os da først opgive at være Aander!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
