Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 Den franske Æstetik i
vore Dage
patras Næse havde været nogle Linjer kortere eller
længere; men vi iagttog, hvormegen Betydning for
Historiens Gang Mill tillagde Luther skønt enkelt
Mand. Taine ivrer imidlertid imod Michelet, der i sin
Frankrigs Historie har udtalt, at hvis Kurfyrsten
havde udleveret Luther istedenfor at sætte ham paa
Wartburg, vilde hele Verdens Fremtid have været
forandret, idet der da formentlig hverken havde
eksisteret Protestanter, Jesuiter eller Jansenister,
hverken nogen Bossuet, eller nogen Voltaire, og
han søger efter Evne overalt at hævde Massernes
Indflydelse og Overvægt over den nok saa højt begavede
og højtstillede Enkeltmand.
Ganske beslægtede Indvendinger er fremkomne mod
denne historiske Determinisme i Frankrig og i
Danmark. - Vi bemærkede, hvorledes Kierkegaard i
den saa et utvivlsomt, ja et latterligt Overgreb, og
hvorledes han, oprørt ved den formentlige Krænkelse
af Frihedsideen, den skulde indeholde, forsøgte rent
at knuse enhver Historiens Filosofi. I Frankrig har
bl. A. Vacherot ikke af teologiske, men af humane
Grunde rettet et besindigere Angreb paa den. Han
oprøres over Læren, fordi den synes ham følgerigtigt
at føre til Godkendelsen af den Stærkeres Ret, til
Anerkendelsen af Uret og Tvangsherredømme, ifald de
blot ved en fuldbragt Kendsgerning formaar at bringe
Modstanden til Taushed. Han minder om det (ogsaa et
Sted af Taine, men højst følgestridigt lovpriste)
Vers af Lucanus :
Victrix causa diis placu.it, sed victa CatonL (Den
sejerrige Sag behagede Guderne, den overvundne Gato).
Han berører her et Forhold, jeg længe har havt
for Øje, nemlig at den ret slappe Godkenden af alt
Bestaaende som nødvendigt, hvortil den deterministiske
Opfattelse af Historien i Virkeligheden har ført
de fleste Medlemmer af den nyhistoriske Skole, for
en Del er fremkaldt ved de politiske Begivenheder,
den Magtens Sejr over Retten, hvortil det yngste
Slægtled af franske Forfattere ved Napoleon III’s
Statskup har været Vidne. Slægten har omstøbt sin
Erfaring til Lære. Man vil ogsaa finde, at Ingen af
denne Skoles Medlemmer har indtaget nogen angribende
Stilling til det andet Kejserdømme. Denne historiske
Godkenden har sit æstetiske Sidestykke i Bestemmelsen
af Kritiken som uindskrænket Sympati.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
