- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
241

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den franske Æstetik i vore Dage
241

Det er den, som har sat Læren om Naaden paa Tronen,
har indskrænket Præstevælden, omdannet Sakramenterne,
afskaffet Ceremonierne og forandret en Religion,
som var Kirketugt, til en, som er Moral. Denne
videre Forestilling afhænger nu paany af en tredje,
den om den sædelige Fuldkommenhed, som kun findes hos
Gud, den strenge Dommer, for hvem Enhver er Synder,
ude af Stand til det Gode og uværdig til Frelse,
dersom ikke Omvendelse og Genfødelse giver Sjælen nyt
Liv. Dette er den herskende Forestilling, og for at
forklare den, maatte man ty til selve Racen, studere
selve Germaneren og Nordboen, hans almindeligste
Maade at tænke og føle paa, den Langsomhed og Kulde,
hvormed han modtager Indtryk gennem sine Sanser,
den Uregelmæssighed og de Spring i Tankelivet, der
hos ham stanser Undfangelsen af harmoniske Former og
fører til Ringeagt for Skinnet, til Sandhedstrang,
til Billedfjendskab og Idekærlighed, overhovedet
udvikler Samvittigheden paa det øvrige Sjælelivs
Bekostning. Her stanser Undersøgelsen ved den almene
og varige Aarsag, der til syvende og sidst forklarer
de forskellige Religioner, Digtninge, Tankebygninger
og Samfundsformer.

Der gives, siger Taine, da et System i de menneskelige
Tanker og Følelser, og dette Systems første Bevæger
er visse Hjertets eller Aandens Egenskaber, som
er fælles for en Stammes, et Aarhundredes eller et
Lands Mennesker. Som i Mineralogien de forskelligste
Krystaller udledes af nogle simple legemlige Former,
saaledes udledes i Historien Civilisationerne,
saa forskellige de end er, af nogle simple
Aandsformer. Hine forklares ved et oprindeligt
geometrisk Element, disse ved et oprindeligt
sjæleligt Element. For at faa et Overblik over de
forskellige mineralogiske Arter maa man først betragte
et regelmæssigt Legeme i Almindelighed med dets Sider
og Vinkler og deri opdage de utallige Omdannelser, som
det kan modtage. Saaledes maa man ogsaa for at skabe
sig et Overblik over de historiske Afarter begynde
med at betragte en menneskelig Aand i Almindelighed
med dens to eller tre til Grund liggende Evner og
saaledes lægge Mærke til, hvilke Hovedformer den kan
modtage. Hvad der fra først af er i Menneskesjælen,
det er Billeder af Genstandene o: det, som svæver i
Menneskets Indre, bliver nogen Tid og kommer igen,
naar det har betragtet et Træ, et Dyr, kort sagt: en
sanselig Ting. Dette er Stoffet til alt det Øvrige,
og Udviklingen af dette Stof er dobbelt, eftersom
disse Billeder kommer til

G. Brandes: Samlede Skrifter. XIII.
16

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free