Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
Sædelighedsfejden
Det Pjattede i dens Indledning, og hele Tone virker
pinligt; dens Bevisførelse, om hvilken man aldrig
véd, hvor Perfidien holder op og hvor Enfoldigheden
begynder, forskrækker ved sin Løsagtighed. Men
lærerig er den, fordi den afslører den Brutalitet
i Opfattelsen, som i Reglen ligger bagved den
officielle-Dydspræken med dens pligtskyldige
Æreskænderi af de Skribenter, der ikke vedkender sig
den officielle Moral.
Under Skin af at hævde et nyt, moderne Standpunkt
forkynder Frk. Grundtvig - med det Mod, som dertil
udkræves - det sjette Bud. Som om der var Nogen,
der ikke kunde forkynde det; som om der var Nogen,
der ikke prækede det - uden de, som ikke gider.
Allerede J. L. Heiberg har sagt om den Art Personer,
til1 hvilke Forfatterinden hører: <Slige Folks Moral
er meget kort; den bestaar kun af sjette Bud; de
andre ni behøves ikke.»
Der er dog ogsaa andre Bud, som moralske Damer kunde
lægge sig paa Hjerte. Der er f. Eks. det ottende,
der til Frk. Grundtvigs Underretning lyder: «Du skal
ikke aflægge falsk Vidnesbyrd om din Næste.*
Frk. Grundtvig fortæller til Indledning, at «der
gives maaske kun en eneste Ting, som alle Mennesker
uden Undtagelse er fuldt enige om>. Ordene «alle
Mennesker* forklares saa med den aandfulde Vending,
at paa dette Punkt mødes «De og jeg i Enighed baade
med Siraeon Søjlehelgen og med Alexander den Store,
baade med ZulukafFeren og med Pariseren*. Punktet
er det, at Formaalet er Lykke. Frøkenen synes helt
uvidende om, at der har eksisteret og eksisterer store
Religionssamfund,, talrige Sekter, hele Folkeslag og
en Række af filosofiske Skoler, der aldrig i Verden
vilde opstille Lykke som Formaalet, men med Lidenskab
bekæmper en saadan Bestemmelse af Menneskehedens
Maal.
Om Middelalderen har Frk. Grundtvig den Mening,
at naar paa Korstogenes Tid a/Ze(?) raabte: Gud
vil det! saa var det «for at være lykkelige*. De
gode Damer i Kvinden og Samfundet har overhovedet
ret fantastiske Forestillinger om Middelalderen. En
anden af dem synes at være af den Mening, at alle
Mennesker i hin Tid aflagde Klosterløfte. Hun skriver:
«Ser vi hen til Middelalderen, da er dens absolute
Kyskhedsfordring en mægtig Støtte for Slægtens Vilje
til Selvbeherskelse, og denne har altid sin store
Indflydelse paa Individets Karakter og Aandsliv.*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
