Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526 Nogle
Samtidige
Humanitet i hendes Øjne vammel, hans Lærdomme
latterlige, hans Personlighed flov og ringeagtelig,
saasnart hun møder og gribes af en Mand, der
vil overalt, hvor Abel føler. For Lidenskaben er
hendes Sans lige saa opladt, som den er sløv for
Ideer. Ærgerrigheden som Form, Lysten og Evnen
til at bøje andre Viljer under sin, gør et mægtigt
Indtryk paa hende, saa upaavirkelig hun iøvrigt er
af de politiske og sociale Planers Indhold. Og fra
det Øjeblik af, da hun er tagen, er hun helt erobret
og har hverken Samvittighed eller Medlidenhed eller
Frygt eller Hensyn. Hun ender ved Stykkets Slutning
med for tredje Gang at staa knyttet til en Mand,
men dog ikke anderledes bunden til ham, end at hun
alt ved den første humane Rørelse hos ham, den første
Hensyntagen til andet end hende, har tilraabt ham sit:
Gaa! Der aabnes da ligesom et Perspektiv til en hel
Kongerække af nye Mænd, der én efter én stiger ind
over Balkonen som hinanden afløsende Herrer over
hendes Legeme og Sjæl.
I Højde med Julie, maaske endog over hende, staar
den første mandlige Hovedperson Ressmann, Stykkets
mest energisk gennemførte Figur, den ondskabsfulde
Olding, der udlevet klamrer sig til Livet, cynisk
indtil Vildskab, raa, fordi han véd sig jnod-bydelig,
bidende vittig, fordi Vittigheden er hans eneste
Vaaben, rasende over sin Fornedrelse, hvæsende i
trodsig Selvhævelse.
Den første Akt, hvori hans Skamløsheder blander
sig med de Eiskendes Kærlighedserklæringer, er helt
igennem en Mesters Værk. De andre to er ikke ganske
saa virkningsfulde, fordi de to andre Mænd langtfra
er gennemførte med samme Energi som Ressmann.
Ressmann og Antonio ser vi hver paa et enkelt
Tidspunkt. Abel derimod optræder paa to forskellige
Tidspunkter af sit Liv, og han kan synes Læserne saa
forskellig før og efter sit otte-aarige Ægteskabs
Periode, at Skikkelsen brister for dem. Heiberg har
villet tegne én af de Personligheder, der som Mænd
ganske har glemt deres eget Væsen som Ynglinge. De er
hyppige nok, men da alle Stadier mellem Begyndelses-
og Slutnings-punktet er bortskaarne, behøver
Læseren Eftertanke til at forstaa, hvad i saa stærk
Forkortning er givet. Det er i ethvert Tilfælde en
Mangel, at Intet i første Akt forbereder paa den Abel,
vi møder i anden. Den følsomme og hensynsløse Elsker
har her udviklet sig til Reformsjæl, til filantropisk
Foredragsholder, der uafbrudt er sysselsat med at
tjene og forbedre Men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
