Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22 Den frireligiøse
Menighed
istisk, saa findes der som Regel i de højere Stænder
ikke nogen levende polemisk Stemning mod de bestaaende
Kirker; en vis Ligegyldighed har afløst Fyrretyvernes
begejstrede Hang til at udbrede Videnskabens Natur-
og Livsanskuelse. Mellem de Lærde er det for Tiden
herskende Tone at være Fritænker paa en saa stilfærdig
Maade som muligt. Kulturkampen, der nødvendigvis
har givet Anledning til en literær Agitation mod
Katolicismen, er kun i en Del af Dagspressen, men
ingenlunde af Regeringen ført ud fra fritænkerske
Forudsætninger, og det er selvfølgelig i de højeste
Krese, som let bliver en Art Forbillede, ikke Tonen at
udtale sig antikirkeligt. Det Forsøg, man har gjort
paa at organisere de religiøst frisindede Elementer,
har da hidtil ikke høstet synderlig Opmuntring.
«Den frireligiøse Menighed* stiftedes i sin Tid af
Brødrene Wislicenus, efter Alles Sigende, der her
har kendt dem, to Naturer, der var lige udmærkede ved
Karakterens Renhed og ved høj Begavelse. Den ene af
dem er død, den anden forestaar for Øjeblikket den
frireligiøse Menighed i Dresden; thi den berlinske
Menighed har Filialer i alle større tyske Byer. Den
herværende bestaar dels og overvejende af den mere
udviklede Arbejderbefolkning, dels af enkelte blandt
de rigeste og mest dannede Familier. Et af dens
virksomste Medlemmer er den bekendte Pringsheim,
hvis pragtfulde med Wernerske Mosaiker udsmykkede
Palads i Wilhelmsstrasse vækker alle Rejsendes
Opmærksomhed. Han alene har skænket Menigheden her
100,000 Thaier paa ét Bræt.
Forrige Søndag Formiddag overværede jeg en Forsamling
i Menighedens Lokale. Ved Indgangen blev der stukket
mig et Papir i Haanden med Overskrift «Grundsætninger
for den frireligiøse Menighed i Berlin*, som bestod af
ni velredigerede og klare, men paa tysk Vis besværligt
begrebsbesternmende Paragrafer. Jeg anfører de to
vigtigste, den fjerde og den sjette.
«Vor Menighed er religiøs; dog forstaar vi ved
Religion ikke noget som helst Forhold til et uden
for Verden staaende, overnaturligt Væsen (Gud)
eller Liv (Himmel og Helvede), men den mer eller
mindre bevidste, evigt menneskelige Stræben efter
et harmonisk Forhold til den os omgivende Verden
paa Grundlag af vor egen indre Harmoni, d. e. vor
Sanddruhed og Samvittighedsfuldhed.
Fra den praktiske Side er Religion for os væsenlig
Sædelighed, saaledes som den fornemmelig udpræger
sig i de men-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
