Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Massernes Lyssyn
151
hine, er den personlige Lidelse optaget i den
almindelige Medlidenhed og mildnet ved den.
Den Stemningspesslmisme, som nu raader i Tyskland,
er derfor ikke noget Sortsyn i Kraft af Læren om
Livets Værdiløshed; den er netop det modsatte, et
kun let maskeret Gladsyn. Den, der ser lyst, venter
meget af Livet, og klager højt og lydt, fordi han
uophørligt skuffes. Han staar uforberedt overfor
alle .de Kvaler, de Hindringer og Genvordigheder,
som Tilværelsen lægger Mennesket i Vejen. Den,
som ser Livet mørkt og ingen .egenlig Lykke venter,
finder Glæder, han neppe vovede at haabe paa, skønne
Øjeblikke, Timer og Dage, hvis Nydelse forhøjes ved
den mørke Ramme, som hans Livsbetragtning lægger om
dem. Som Hartmanns afdøde Hustru har udtrykt det:
«Pessimisten ser Stjernerne i Livets Nat; Optimisten,
der bestandig venter, at Solen skal give sig til at
skinne midt om Natten, glæder sig end ikke ved de
matlysende Stjerner, der tager sig ud som en Spot
over hans Forventning og Haab*.
De stakkels socialistiske Sværmere, der nu lider
saa haard en Forfølgelse i Tyskland, fordi de føler
Livets Jammer saa dybt og tror paa Muligheden af,
at dersom blot Regeringen og de herskende Klasser
vilde, kunde Alt blive saa inderlig godt og Jorden et
sandt Paradis, alle disse er i Reglen haardnakkede
Optimister. Jeg ønsker visselig ikke, at man
skal byde dem Stene for Brød eller Læresætninger
istedenfor Forbedring af deres Kaar; men jeg kan
ikke værge mig mod den Tro, at deres Utaalmodighed
vilde formindskes noget, deres Fremtids-Illusioner
bleges og derved deres Utilfredshed dæmpes en hel
Del, i Fald man kunde bibringe dem en passende Dosis
Mistro til Livet, lære dem, at Savnene stiger med den
stigende Velstand, at Lidelsen er overalt, fordi al
Leven er en Døen, at de Goder, de eftertragter, for
en stor Del er indbildte Goder, og at intet Opnaaet
gør den Virkning paa Sjælen, som Attraaen og Savnet
foregøgler En. De lavere Klasser er ganske vist langt
fra at kunne forstaa en saadan Tankegang, og dersom
de forstod den, vilde de naturligvis ikke tro paa
den, men anse dens Forkyndelse for et nyt Krigspuds
af de Velhavende og Lykkelige. Men en Overvejelse
fortjener dog dette: Efter at man nu i Aarhundrede
efter Aarhundrede paa alle Torve har præket Gudstro
og Gladsyn for Menigmand, er Resultatet blevet det,
at Europas Hovedlande trues af en sand Verdensbrand
fra de Misfornøjedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
