Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Defregger "
173
betragtes som denne Udstillings Hovedmaleri. Det
forestiller Andreas Hofers sidste Gang fra Fængslet
til Fæstningsgraven, hvori han blev skudt. Der
kunde ikke tænkes et mere nationaltyrolsk Æmne. Faa
Folkeførere staar i Historien saa rent med Heltens
Præg, og faa er blevne tragiske Ofre for en saa
skamløs Usselhed. Jeg havde for nylig nogle af
Andreas Hofers Proklamationer mellem Hænder, trykte
paa firkantede Lapper af gammelt gult Papir, med
Mundarts-Vendinger og Retskrivningsfejl, men netop
ved dette Stempel af Troskyldighed des mere gribende
og simple. Og for denne Mand havde det østerrigske
Kejserhus, som gav Napoleon en Datter tilægte,
end ikke et Ord tilovers hos Svigersønnen.’ Den
Helt, hvis eneste Brøde var Trofasthed mod en
fornedret Kejser, ham lod denne Kejser skyde som
Oprører af en fransk Peloton. Paa Billedet ser
man Hofers legems-store Skikkelse (vistnok udført
med den størst mulige Lighed), som han, med den
Gejstlige og Fangevogterne bag sig, træder ud af
en underlig mørk Fængselshvælving, ud i Dagslyset,
hvor en Gruppe af hans gamle Krigsfæller, simple,
bondeklædte Tyrolere, nogle Saarede og forbundne,
har ventet ham og nu kaster sig ned for ham eller
klamrer sig til ham med Forbavselse og Rædsel. Hans
alvorlige Mine siger uden Ord: «Jo, det er forbi;
nu skal det være»; deres Ansigter udtrykker, at de
neppe kan forstaa, at det Frygtelige er Virkelighed,
og med det dybe religiøse Hang, der hos dette stakkels
billeddyrkende og trosivrige Folk giver alle Følelser
et katolsk Særmærke, bøjer de sig for ham, kysser
hans Hænder, knæler for hans Fødder for at sige
ham Farvel. I Fæstningsgraven tilhøjre ses nogle
Rækker franske Grenaderer, der venter for at udføre
Dødsdommen. Billedet kan som Maleri ikke maale sig
med Defreggers tidligere Arbejder i mindre Omfang;
den maleriske Udførelse er ikke gennemført, Skyggerne
er sorte, Hænderne skødesløst malte, Hovederne
udtrykker paa en altfor ensformig Maade Sorgen ved
unaturligt store Øjne med et stivt Blik. Men trods
Manglerne fornegter Defreggers store Talent sig ikke
i Hovedskikkelsen og den hele Stemning.
Dette Talent er nøje knyttet til den Jordbund, hvor
det er opstaaet. Man kan ikke tænke sig Defregger
løsrevet fra Tyrol eller malende andet end Tyrolere
og Tyrolerinder. Han er som Maler endnu inderligere
knyttet til sit Land end Runeberg som Digter til
Finland; men der er noget af Rimebergs Ægthed,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
