Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
244 En personlig
Bevæggrund
selv maaske ikke ganske klart personligt Motiv. Det
er ikke Bagvaskelse at paastaa dette; selv den,
der i visse Maader er Bismarcks Beundrer, bør og maa
i Sandhedens Navn fremhæve det. Det er ikke af ét,
men af hundrede Kendetegn klart, at den store Mand
er et lille Menneske.
Det er en bekendt Sag, at da han blev Førsteminister,
var han dybt i Gæld, og at han, som i sin Ungdom var
saa letsindig i Pengesager, med Aarene er bleven
i høj Grad pengekær. Han harmes bestandig over,
at hans Godser ikke indbringer ham nok, og det er
klart, at dersom hans Korn og Brænde beskyttedes
ved Korntold og Told paa Træ, vilde han opnaa langt
større Indtægter. Han slog jo selv nylig paa denne
Streng i Rigsdagen. Man indvende ikke, at en Mand i
den Stilling som Bismarck dog umuligt kan lade Sligt
spille ind med, naar Talen er om en Forandring i
Landets Lovgivning. Ti det har allerede mange Gange
vist sig, med hvilken Forbitrelse han stamper mod
det, som er Norm eller Lov, naar det kommer hans
Interesse paa Tvers. Det er bekendt, hvilke Breve
han sendte Bonner-Universitetet i Anledning af,
at en af hans Sønner dér var bleven saaret i Duel,
og hvor urimelig haardt han krævede Sønnens uskyldige
Modstander straffet, medens denne gik fri - han, som
selv i sin Ungdom havde været en saa lidenskabelig
Duellant. Men jeg kan nævne yngre, fuldstændigt
paalidelige Eksempler. Fyrstinde Bismarck forskrev sig
nylig Sukker-Tvebakker fra Bremen og maatte betale
en ubetydelig Told derfor. Derover kom Bismarck i
største Forbitrelse, skrev til Finansministeriet i
Berlin og satte Himmel og Jord i Bevægelse for at
blive fritaget fra at erlægge denne Told. Man svarte
ham kun med en Henvisning til Tariffen, der var ens
for Alle; men han tog det yderst ilde op. Bismarck er
dernæst selv Fabrikant, har blandt Andet Krudtfabriker
og udfører især meget Krudt til Rusland. Nu findes
der en (yderst fornuftig og naturlig) Bestemmelse
i Regulativet for de tyske Jernbaner, som i høj
Grad vanskeliggør Krudt-Overførslen paa disse. For
at indskrænke de store Farer, der knytter sig til
denne Førsel, har man udkrævet megen Forsigtighed
i Forsendelsesmaaden, og fra én Bane til en anden
maa Krudtet desuden kun overføres ved Nattetid, da
der saa i Ulykkestilfælde idetmindste kun er meget
faa Mennesker til Stede. Man skulde ikke tro det:
Siden Bismarck selv er Krudtfabrikant, stræber han
rastløst at faa de indskrænkende og naturligvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
