Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rudolf Siemering
365
og høstede Belæring af Maaden, hvorpaa han saa. Ikke
at han sagde stort - det gør Billedhuggere sjældent
- men hvad han sagde, var i al dets Simpelhed
betegnende.
«Ja, det er jo den gamle Maade . . . Om det Særegne
har han jo ikke brudt sig videre . . . Det dér er
meget smukt i Linjerne . . . Jeg synes, der mangler
Liv, Liv og Ild ... Han kan blive lidt vel akademisk
. . . Men Merkur og den triumferende Amor og de ganske
smaa Relieffer, det er jo overordenligt. »
Ved Natten plagede det ham, at Uglen var saa daarligt,
saa lidet naturtro gjort. Heller ikke led han Katten
paa Relieffet Vinteren. Fyrstinde Barjåtinska henrykte
ham, men især betoges han i Skitsesalen af et ganske
lille Arbejde, Skitsen til en siddende Kvindefigur,
i Virkeligheden et henrivende Kunstværk. -
«Det er det Bedste af det Hele», sagde han. Han
vilde gerne have en Afstøbning, men der fandtes
naturligvis ingen. Ved Statuerne savnede han i Regelen
Gennemførthed; han fandt sjældent Haand og Fod ømt nok
behandlet. Paa det Relief, der forestiller Priamos
paa Knæ for Achilles, undrede og stødte det ham, at
Thorvaldsen har ladet Oldingens Haand staa ligesaa
ung som Ynglingens. Bysterne kunde han nok lide, men
kiggede dem bag Ørene og rystede paa Hovedet. Han fik
Tegningerne i Mapperne frem, gennemsaa dem med Omhu,
glædede sig over meget, roen mente dog, at man havde
opbevaret adskilligt Værdiløst.
Gentauren, der omfavner den modstræbende Nymfe henne
i den halvmørke Krog ved Indgangen til Afstøbningerne
efter Antiken, fandt han trods dens Uhøviskhed altfor
spag. Naar man allerede vilde gøre Sligt, sagde han,
saa holdt han af det vildere, langt fyrigere endnu. Og
han vendte paa ny tilbage til den lille Figur af en
siddende Kvinde i Skitse-Salen.
Han traadte tilsidst ind i den Stue, der gengiver
Thorvaldsens eget Værelse. Siemering, der netop da var
sysselsat med sin Lutherstatue, standsede foran den
ufuldendte Luther-Byste under Glas, der som bekendt er
Thorvaldsens sidste Arbejde, og betragtede den længe
med stor Opmærksomhed. Ved dette halvfærdige kunde han
jo komme under Vejr med Kunstnerens Fremgangsmaade. En
gammel Kustode, der nu og da havde ulejliget en Smule
med sine Forklaringer, nærmede sig her paany og gav
sig til yderst omhyggeligt paa sin Tysk at forklare
Siemering, hvorledes Billedhuggerarbejder bliver til:
«Sehen Sie, das
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
