Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Berlin som tysk Rigshovedstad. Erindringer fra et femaarigt Ophold - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
388 Karl
Hillebrand
.
Enkelte, der fænglede ham. Medens Hettner, naar han
skildrer Tyskere, fremstiller dem saaledes, at man
ikke føler, de er Tyskere, idet det tyske Væsen for
ham er Menneskevæsenet i Almindelighed, og medens han,
naar Talen er om Franskmænd, sjældent forstaar dem
ud fra deres egne Forudsætninger, men ser dem med den
dannede Fremmedes Blik, vil Hillebrand slet ikke være
andet end en sammenlignende Sjælegransker. Derpaa
beror det, at hans Portræter, skønt de sjældent
naaer den højeste Rang, er langt skarpere skaarne
end Hettners.
Han er Verdensmanden blandt Tysklands lærde
Forfattere, den blandt dem alle, der har lært mest af
Mennesker, mindst af Bøger, skønt han kender Bøger
nok. Derfor er han heller aldrig bleven taget helt
for fulde af Professorerne; man mærkede det paa
hans Skrifter, at han var ingen Professor. Derfor
er han heller ikke forstaaet af det store Publikum
i Tyskland. Ti dette søger i Bogen en Lærebog, i
Frembringelsen ikke Forfatteren, men Indholdet. Det
tyske Publikum er, som det danske, menneskeligt
og kunstnerisk altfor uudviklet til at se mere paa
Fremstillingens end paa Stoffets Storhed. Det søger
den groveste og mest masseagtige Belæring i Bogen. Der
vil gaa hundrede Aar, før det begriber, at der kan
være mere sand Kundskab og Vækkelse at hente i en
kort Artikel om en enkelt Personlighed end i et Værk
om en Tidsalder, eller at man kan erfare langt mere
af en Bog om tyve Aars Historie end af en Udsigt
over et helt Folks Literaturhistorie gennem alle
Tider. Verdenshistorie og Verdens-Literaturhistorie
i kort Begreb det er hvad de Uudviklede vil have; de
tror at de da gennem en enkelt Bog erobrer Indsigten
i det Hele.
Det er for at tilkæmpe sig den Agtelse, man i den
tyske Borgerstand og Tysklands lærde Verden kun vinder
ved «et større Værk>, at Hillebrand i de senere Aar
har imødekommet en Opfordring, der blev rettet til
ham, og har udarbejdet to Bind af det grundlærde Værk
Frankrigs Historie fra 1830-1870, som desværre neppe
rykker videre frem. Men i Virkeligheden aabenbarer
hans ypperste Egenskaber sig ikke her, men i de korte,
brogede Essays, han har samlet under Titlen Zeiten,
Valker und Menschen i en seks, syv Bind. I sit større
Historieværk har han været nødt til at gaa ind paa
den saakaldt videnskabelige, det vil sige skematiske
Fremstillingsmaade, som i sit inderste Væsen er
ukunstnerisk. Her, hvor han ikke optræder som Fag-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
