Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANMARKS HISTORISKE FOLKEVISER
(1904)
Dyrkerne af det historiske Fag vilde prise sig
lykkelige, i Fald de kunde glæde sig ved en lignende
Interesse og Deltagelse for deres Forskning som den,
Naturvidenskabsmændene i vore Dage nyder. Men medens
disse vinder Beundring og Taknemmelighed for hvert
lille Fremskridt, de gør, fordi dette Fremskridt i
Reglen gøres med sikker Fod paa sikker Grund, og fordi
dets Nytte meget ofte er indlysende for alle, er Den,
som sysselsætter sig med fjerne Tiders Frembringelser,
for det meste nødsaget til at bevæge sig frem ad
Gisningens usikre Veje, og Nytten af hans Arbejde
er kun den uegenlige og almindelige, at en sandere
Opfattelse træder i Stedet for en mindre sand.
Den store Læseverden, der stadig holdes paa Højde
med Undersøgelserne i Fysik og Kemi, véd lidet eller
intet om den Sum af Skarpsindighed, der er nedlagt
i Granskningen af den nordiske Middelalders literære
Minder, eller om den Lærdom, paa hvis Grundlag alene
Skarpsindighed her kan udvises. Det er en hundredfold
taknemmeligere Opgave at gøre Opdagelser med
Hensyn til Radium end med Hensyn til Niels Ebbesens
Vise. Og dog er Skarpsindighed og Gætningsevne lige
anerkendelsesværdige, paa hvilket Omraade de end gør
sig gældende.
Naar de danske Folkeviser som Studiegenstand er
et særlig utaknemmeligt Emne, beror det paa den
forskrækkelige Tilstand, hvori de, efter Aarhundreder
Brug og Slid, i sene og forskelligartede Opskrifter
er komne til os. Det er ikke muligt med Bestemthed
at sige, hvorledes Visen oprindelig lød. Den har levet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
