Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194 Den danske Literatur
efter 1870
Først nu begreb Enkelte tilfulde Landets Lidenhed og
Umuligheden af dets Oprejsning ved fremmed Hjælp,
Taabeligheden af den Politik, som var bleven ført
og som under Krigen havde stillet os blot, da Hærens
Marche-Ordrer laa parate, og blot én fransk Sejr havde
medført vor Deltagelse i Krigen og vor Undergang
som Stat. Var der ikke mange, som fuldt forstod,
saa var der dog i den fremmelige Ungdom nu det Dusin,
hvorpaa det kommer an.
Faa Krigen fulgte Kommunen i Paris. Af den begreb
de fleste næsten intet; man saa ikke andet i den
end det tilsyneladende forrykte, Borgerkrigen under
de tyske Hæres Øjne. Men der var dog nogle faa,
der, som Gabriel Sibbern, havde Sans for den uhyre
Kraftudfoldelse deri, for den Sum af Lidenskab,
der her blev bortødslet. Den kunde ikke andet end
imponere Mænd i et Land, hvor Tamhed var Reglen
og hvor Lidenskaben ikke rev Nogen med sig i det
offenlige Liv. Andre var der, som Holger Drachmann,
der følte, at der i alt dette var et Sæt af gærende
Fremtidstanker, socialistiske, anarkistiske, og
at denne Revolution var rigere paa Bebudelser end
nogen tidligere, selv om den druknedes i Blod. Der
var i dens Lære om Folkenes Broderskab, i dens
Raseri mod Gejstligheden, i dens Forsøg paa at løfte
Menigmand, i dens Modstand mod Staten som Stat, det
store Oprørspust, der ikke i 23 Aar havde blæst over
Europa. Det var da ogsaa Kommunens Skyld, at Frankrig
ikke kaarede Greven af Chambord til Konge, men forblev
Republik, medens Tyskland samledes til Kejserdømme.
II
j»
Endnu samme Aar fik Verdensbegivenhederne deres Udslag
i det lille Danmark. Louis Pio rejste den moderne
Arbejderbevægelse, og et nyt Løsen blev udtalt paa
Kjøbenhavns Universitet.
Den første Strejke vakte formelig Raseri. Dannede
Mennesker løb om og paastod, at de Murere, der
havde nedlagt Arbejdet, underholdtes af offenlige
Fruentimmer. Selve Arbejderbevægelsen mødtes af de
Herskende med en Brutalitet, som var lærerig for dem,
der havde troet, at Danmark var et lille spagfærdigt
Land, hvor voldelige Overgreb ikke trivedes. Da saas
det, at intet Dyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
