Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 Den danske Literatur
efter 1870
han paa ingen Maade vilde støtte den med sit
Navn. Trykket var ham for stærkt.
Der var ikke fem Mennesker i den akademiske
Verden, der offenlig havde erklæret sig
for Fritænkere. Kun saaledes lader det Røre,
Forelæsningerne om Emigrantliteraturen fremkaldte,
sig forstaa. Den simple Ting, at en ung Mand fra
et Universitets-kateder bekendte sin Tro paa «den
fri Tankes Ret og den fri Forsknings endelige Sejr»
blev en Begivenhed. Embedsmænd opsøgte den Vildfarne
for at spørge ham om det var sandt (som de udtrykte
sig med Forfærdelse i alle Miner) at han beklagede,
de Danske ikke var Ateister, og at han vilde
gøre dem dertil. Paa Sligt maatte man svare. Den
Urtekræmmersvend, der sagde: Brandes er gal, han
er jo Atejst (i to Stavelser med Tryk paa første)
var et fyldigt Udtryk for den herskende Opfattelse.
Det lykkedes de Herskende lige saa lidt at
tilintetgøre denne Bevægelse som den, der efterhaanden
greb Arbejderstanden. Lidt efter lidt traadte Digtere
og Forfattere, fra først af faa, efter ti Aars og tyve
Aars Forløb stedse flere og flere, i det Nys TjEneste;
Bevægelsen greb ogsaa de bildende Kunstnere; den gik
over Grænserne, øvede temmelig snart sin Indflydelse
i Norge, og efter et Tiaar var ogsaa dens Indflydelse
i Sverig til at spore.
Det skortede ikke de unge Mænd, der fra først af
rejste Bevægelsen, paa Frisind eller paa Lidenskab
eller paa en god Forskole. De havde megen Dannelse og
var voksede op i den nationale Overlevering. Derimod
maa Ingen bag Bevægelsen søge en stor og ny filosofisk
Tanke. Der var intet filosofisk Geni i den lille
Skare, og Jordbunden vilde have været saare ugunstig,
om der havde været et. En banebrydende Tænker er jo
aldrig opstaaet i Danmark og han vilde ikke have
kunnet blive der. Paa dansk Grund havde Spinoza
maattet bøde med Livet for sine Lærdomme; Arthur
Schopenhauer havde aldrig kunnet faa sit Hovedværk
trykt. Paa hans Tid blev den stakkels Dr. Dampe,
der dog kun havde udtalt Ønsket om en konstitutionel
Forfatning, sendt paa Livstid til Christiansø. Det
er betegnende for, den Modstandskraft, hvormed
gennemgribende ny Tanker mødes i Danmark, at den Dag,
da Darwin døde, beundret og hædret af hele Jorden,
stod i Kjøbenhavn Universitetets Rektor i dets Festsal
og nedlagde Indsigelse imod ham. Det synes, som om
de store Tænkeres dristige Tanker saare vanskeligt
undfanges i dette Luftlag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
