- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Femtende Bind /
398

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

398 Dansk Politik
og Kultur

Synsmaader sig gældende overfor visse geniale
Mænd. Men der gives idetmindste ingen i Rigets Spidse
stillet Enkeltmand, om hvis Mening der maa spørges,
og som i sidste Instans ud fra sin tilfældige og i
Reglen ganske officielle Grundopfattelse afgør Alt.

Dog dette er ikke det eneste Forhold, der stiller
Kunstudviklingen i de to Lande forskelligt

Den staaende tyske Opfattelse af Modsætningen
mellem de to Nationaliteter er den, at Franskmanden
er Samfundsmenneske, Tyskeren individuel, og man
slutter deraf, at den tyske Forfatter og Kunstner
fremtræder med mere udpræget Enkeltpersonlighed
end den franske. Det forholder sig snarere
omvendt. Tyskernes stærkt udviklede Individualisme
faldt i deres politiske Ringheds-tid. Siden de er
svulmede i politisk og økonomisk Magt, siden deres
Stat er blevet Jordens stærkeste Militærstat,
ligger Stats-trykket over Kunst og Literatur,
ligger derover ganske anderledes end i Frankrig,
hvor selv det Særegneste finder et Publikum og hvor
selv den højeste Forfinelse finder Paaskønnere. En
kunstnerisk Ironi som Renan’s, en kunstnerisk
Naivetet som Anatole France’s var utænkelig paa
tysk Grund. Den store Personlighed møder i Frankrig
som andensteds fra først af forbitret Modstand;
men da cler ligefuldt faktisk er mere kunstnerisk
Ejendommelighed i Frankrig, synes det som om der i det
tyske Rige kvæles langt mere Originalitet. Jordbunden
er for haard, Samfunds-disciplinen for stærk.

Men derfor kunde de Danske jo meget gerne beraabe sig
paa Stammefrændskabet overfor Prøjserne (som iøvrigt
halvvejs er Slaver), i Fald det nyttede noget. Dog man
mærke, hvad den foreslaaede Massehenvendelse skulde
gaa ud paa: «Hvis I lover os at lade Nordslesvigerne
i Ro, saa lover til Gengæld vi at slaa os til Taals
med Wienerfreden». Dertil gives fra tysk Side dog
kun ét Svar: Det takker Fanden Jer for. Hvad åndet
skulde I gøre? Hvad Andet kan I gøre?

Intet Menneske i Danmark, som nogensinde har kastet
et Blik paa Kortet, kan jo et eneste Øjeblik tro
paa Muligheden af en Angrebskrig mod Tyskland,
og naar man i den sidste Tid paany i et os ellers
venligsindet Blad som Kieler Zeitung er begyndt
at tale om Løsrivelsesbestræbelser i det danske
Sønderjylland, saa kan dette aldrig betragtes som
andet end ren Affektation. Hvor skulde den faatallige,
vaabenløse Befolkning, som aldrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 00:01:18 2022 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/gbsamskr/15/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free