Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ernest Renans Statue i Tréguier
59
forlade de udtraadte Veje; dog paa Frankrigs Teatre
er den kunstneriske Konservatisme endnu langt den
stærkeste Magt. Der findes ingen Rodin i fransk
dramatisk Kunst.
ERNEST RENANS STATUE I TRÉGUIER
(1903)
Afsløringen af Renans Statue i hans Fødeby kan paa
Afstand forekomme som en Begivenhed af forholdsvis
ringe Betydning. Det sker jo ret ofte, at der rejses
store afdøde Forfattere et Mindesmærke. End ikke den
Omstændighed, at Æresbevisningen gjaldt en af Landets
herskende Kirke forkætret Tænker, kan ved første Blik
synes paafaldende. Sligt kan siges at være sket før;
det er alt længe siden, at der i Neapel rejstes
en Billedstøtte af Giordano Bruno og derefter en
i Rom paa selve det Torv, hvor han blev brændt, og
siden da har Voltaire faaet sit Mindesmærke paa en
offenlig Plads i Paris. Men disse Storheder havde
hjemme i forgangne Aarhundreder, da man saaledes
hyldede dem. Deres Ry var da urokkeligt; deres Navne
tilhørte Verdenshistorien. Renan var for en halv Snes
Aar siden endnu i de Levendes Tal.
Og hertil kommer to Ting. Medens ellers en saadan
Hyldest af en Afdød udgaar fra en snevrere Kres,
den Paagældendes Gruppe, hans Tilhængere, hans
Kaldsfæller, Meningsfæller eller Parti, var det her
udtrykkelig Republiken Frankrig, som hyldede Ernest
Renan; Konsejlpræsidenten og Undervisningsministeren
var begge rejste til Bretagne i Dagens Anledning og
hver af dem holdt sin Tale.
Dog at Frankrig forstod, hvad det skyldte den
Skribent, der i det nittende Aarhundrede havde skrevet
det skønneste Fransk, var endda mindre mærkværdigt,
end at hans Fødeegn var sig det bevidst. Det var
Borgmesteren i Tréguier, der først havde foreslaaet
at rejse Mindesmærket her, og det var Foreningen Les
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
