Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114 Georges
Clemenceau
paa Heste. General Lecomte stod der. Clemenceau gjorde
ham Forestillinger, beraabte sig paa Thiers’Æresord;
Generalen bandede og tog intet Hensyn dertil. Han kom
til at fortryde det. Thi nogle Timer efter blev han
som bekendt sammen med General Clément Thomas stillet
mod en Mur og skudt. Tropperne havde da negtet at
fyre paa Borgervæbningen og paa de Kvinder og Børn,
der omringede dem. De gik over til Oprøret.
Saasnart Clemenceau erfor, at der var nye Uroligheder
i Gære, vilde han paany forlade Mairiet. Det var
ikke let. Han havde tre Medhjælpere (adjoints),
men den ene var i Bordeaux, de to var løbne over til
Oprørerne. Han overgav da en Ven Mairiet og skyndte
sig op paa Buttes Montmartre i Haab om ved sin
Avtoritet at kunne forhindre uoprettelige Fejlgreb
og om muligt redde de to arresterede Generalers
Liv. Man var imidlertid modtagelig for alt andet end
Fornuft. Da han søgte at mægle, lød Ordet Forræder
ham fra alle Sider i Møde. Det var jo ham, som var
gaaet i Borgen for, at der ingen Overrumpling vilde
blive forsøgt. Snart erfor han, at de to Generaler
allerede var skudte; det var hans Lykke. Ellers var
han bleven skudt med dem. Men man slog ham og stødte
ham fra alle Sider, og talrige Geværløb rettedes imod
ham. Det var, sagde han en Dag, en sand Lidelsesgang
som paa Calvariebjerget. Han brugte for at komme ned
halvanden Time til en Vej, han ellers tilbagelagde
paa et Kvarter.
Dog, der var endnu 2-300 Fanger tilbage, som Oprørerne
ogsaa vilde skyde, Gendarmer og sergents de ville. Han
vendte om paany, forsøgte at redde dem og opnaaede
det alene ved den Magt, der laa i hans Ord.
Men to Dage efter, den 20. Marts, udviste
Centralkomiteen ham af Paris som mistænkt Person.
Han blev nu Medlem af et Udvalg (comité de
conciliatiori), der tilstræbte Forsoning mellem
Versailles og Paris. Han forhandlede med den senere
Kommunes Hovedmænd. Han negtede at slutte sig til
dem med den Begrundelse, at deres Foretagende var
hovedløst; thi laa de under, fik de Hæren over sig,
og sejrede de over Hæren, fik de Bismarck og Tyskerne
over sig. Men 26. Marts udraabtes Kommunen. Med
Lockroy og Floquet stiftede han en Forening for
Parises Rettigheder (la ligue d’union pour les droits
de Paris), som blev forbudt af Thiers.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
