- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Sekstende Bind /
122

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

122 Georges
Clemenceau

Francs til La Justice (foruden de betalte
Bekendtgørelser), afslog han. Ikke destomindre blev
Clemenceau af selve de Solgte anklaget for at være
til Salgs.

Et Medlem af Undersøgelses-Udvalget meddelte Bladene
en Notits om, at Clemenceau havde modtaget en Chek
paa 100,000 Francs fra Selskabet. Da Aviserne havde
boltret sig i Glæde derover, maatte dette Medlem
erklære det Hele for en Fejltagelse; men han meddelte
ikke dette som Notits til Pressen.

Da dette første Angreb var slaaet fejl, fandt man
noget bedre virkende. Cornelius Hertz var under
Sagen blevet en Art Syndebuk som Fremmed, som Jøde,
som Millionær og som den, der ved at indkræve sit
Tilgodehavende grusomt havde drevet Baron Reinach
i Døden. Hvad han iøvrigt egenlig beskyldtes for,
blev aldrig rigtig klart. Men denne Elektriker
fra Frankfurt, hvem Freycinet havde udnævnt til
Storofficer af Æreslegionen, var det pludselig
beskæmmende at have været i Berøring med. Man udfandt,
at Clemenceau havde kendt ham, at Hertz havde været
Aktionær i La Justice. Nu hed det sig, at han havde
været Spion, og at Clemenceau var hans Medskyldige.

En hel Anklagerbande rejste sig paa én Gang,
tog Paaskud af Alt, løj og bagvaskede, idet de
gennemrodede Clemenceaus Levned: Det var ham, som
havde ladet Generalerne Lecomte og Clément Thomas
skyde. Det Postkontor, der fandtes i hans Hus,
betalte hans Leje. Han havde en Loge i Operaen, han
gav 200,000 Francs ud om Aaret. - Ja en Eventyrer,
der rejste rundt i hans Valgkres, opgav hans aarlige
Udgifter til 400,000 Francs. Han var, hed det, nu
Ejer af Millioner. Det var ham, som havde faaet Hertz
forfremmet i Æreslegionen, ham, der havde hjulpet
ham i hans Foretagender, ham, der havde fra-vristet
Lesseps uhyre Summer. Hele Pressen levede i Uger
deraf. - Da der krævedes Bevis, blev ikke en Tøddel
staaende af alt dette.

Hvad Cornelius Hertz angaar, blev det godtgjort,
at han havde havt Aktier i La Justice fra 1883-1885,
ikke længere. Det fremgik af en kort Artikel i Bladet
fra 2. Dec. 1886, der ikke kunde modsiges. Den kunde
ikke være blevet offenliggjort i Forudanelse om en
Række Angreb, der foretoges otte Aar derefter. Denne
Notits meddelte, at Hertz havde været Aktionær i
Bladet 26. Febr. 1883-15. April 1885, paa hvilken
Dag Clemenceau havde tilbagekøbt hans Aktier - at
Clemenceau aldrig havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:21:54 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/16/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free