Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geniet
133
kaldes, er den dog skreven med dyb Beundring for den
store Kunstnerinde, og saa frittalende den er - særlig
maalt med en nordisk Puritanismes Sømmelighedsbegreb
- er den dog fri for hvert Stænk af Letfærdighed,
et rent kunstnerisk komponeret Værk, sprængfuldt af
Stemninger, Sværmerier og Tanker. Rent udvortes set
handler Bogen om en lidenskabeligt følende, aldrende
Kvindes Liv, der ængstes for at se den Elskede
foretrække en ung og dejlig Kvindes Kærlighed for
hendes, men inderst inde handler Bogen om to Geniers
indbyrdes Befrugten af hinanden og om Genialitetens
Væsen som Livsmagt.
Gabriele d’Annunzio er uden Tvivl i dette Øjeblik
Italiens repræsentative Personlighed. Man kan tviste,
om han er Landets største aandelige Begavelse,
men ikke om, at Omstændighederne og hans Talent i
Forening har givet ham en Førers Stilling. Han er paa
det kunstneriske Omraade den, der tænker for Italien,
som Tolstoj er den, der paa det sociale og religiøse
Omraade tænker for Rusland. Fortabt i sig selv som
han er paa den mest udæskende og undertiden tirrende
Maade, er der det dybere Element i hans Selvfølelse,
at han opfatter sig som en legemliggjort Magt. Han
nærer ingen Tvivl om sin Ret, fordi han føler sig som
den latinske Stammes Talsmand og Tolk. Hvad Richard
Wagner har været for den tyske Folkeaand, Manden,
som i Kraft af ældgamle Grunddrifter forudfølte
Folkets Selvoprejsning i Handling og skænkede det en
ny, stor Kunst, det haaber d’Annunzio at blive for
Italiens Folkeaand, Vækkeren, Besjæleren, Opliveren,
der gengiver Folket Bevidstheden om den latinske
Stammes indre Rigdom og kunstneriske Overlegenhed,
men især om Alt, hvad der er ejendommeligt for den,
og derfor Barbarerne (o: Tyskere, Englændere, Russere,
Skandinaver osv.; iremmea. Han vil grundlægge et
Teater paa Janiculumhøjen i Rom, som Wagner grundede
sit Teater i Bayreuth.
Da Italien for ham er Skønhedslandet og Skønhed
selve dets Væsen, begriber man, at han for nogle
Aar siden (ikke blot i sin Egenskab af Æstetiker)
som Rigsdagsmand kunde betegne sig med det pudsige
Udtryk: Skønhedens Repræsentant.
Dog han er altfor selvoptagen til ikke hyppigere
at føle sig som Geni end som Inkarnation, og det
har sin Interesse at se, hvorledes han opfatter den
frembringende Aand, særlig sit eget Geni.
Naar hans Sjæl formaar at meddele sig til Massernes
Sjæl, saa han – naar han taler - en Time igennem
faar Mængden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
