Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geniet
139
Malauves Fædreland er nemlig et lille, bitte Land,
kaldet Seneste, beliggende nordligt mellem Tyskland
og Frankrig, et Fantasiland, hvis Ejendommeligheder
iøvrigt skarpt og omstændeligt beskrives. Det svarer
nogenlunde i Omfang til Luxembourg, men minder
i andre Henseender om Belgien, særligt fordi det
besidder en stor Artillerist og Fæstningsbygger, til
hvem Motivet øjensynligt er taget fra den belgiske
General Brialmont og hans Fæstningsanlæg. En Smule
synes Daudet ogsaa at have tænkt paa Danmark.
Det er Malauves Styrke, at han er født i et saa
lille Land, og er som en Personliggørelse af dets
Ejendommelighed. Befolkningen nedstammer fra en udsøgt
Skare af misfornøjede franske og tyske Udvandrere,
og den har derved udviklet en i høj Grad forfinet
Kultur. Men især ved Malauves Indflydelse er Seneste
efterhaanden blevet et Kulturmidtpunkt, Stedet,
der nøjagtigt angiver det intellektuelle Klokkeslet
rundtom i Evropa. Malauve lever i Brevveksling
med alle Tidsalderens ypperste Mænd. Der er i ham
noget Engelsk," Fransk, Italiensk, Tysk og Norsk;
men Kærnen i ham stammer fra Seneste, i hvis sære,
sjældne Dannelses-grund han har dybe Rødder, mens han
selv er denne Jordbunds Blomst, i hvis Aroma Duften
fra en Mangfoldighed af Planter blandes.
Romanen begynder den Dag, det lille Land fejrer
Malauves GOaarige Fødselsdag med Festligheder,
i hvilke Alle tager Del, fra Regentinden, der er
platonisk, men skinsygt forelsket i ham, og til den
Ringeste i Folket. Fra alle Lande kommer Venner af
Tænkeren og Digteren for at fejre Dagen. Bag sig har
han en Kamptid og en Tid, hvor han var den anerkendte
aandelige Hersker. Nu er han Patriarken. Han staar paa
sin Højde. Saa viser Bogen, hvorledes den Tilbedelse,
Malauve er Genstand for, og de Lidenskaber, Naturen og
Forholdene har udfoldet hos ham, styrter ham fra hans
Højde, saa han bliver Genstand for den almindelige
Uvilje og Ringeagt, indtil han ved Romanens Slutning
(efter at hans lille Fødeland ved Erobring har mistet
sin Selvstændighed) med Fornegtelse af de Idealer,
han stadigt har kæmpet for, har Udsigt til at naa
sin Ærgerrigheds Maal paa den franske Erobrers Grund.
Ved at følge Erobreren fornegter han virkeligt
Idealer. Thi Malauve har ikke blot en mægtigt
frembringende Aanå, saa han i sit Livsværk «har rejst
en Fæstning, hvor hele den dannede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
