Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dreyfus-Sagen
177
franske Hær og ombytte hans Ridderorden med en
Officersorden - paa det Vilkaar at han for Fremtiden
skulde forstumme om de Forbrydelser, der er begaaede
imod ham, hvilke han betegner som: løgnagtigt
Vidnesbyrd for Retten, Ombytning af Aktstykker,
Misbrug af enhver Art. Han vil Intet modtage af
en Regering, der giver ham en Undtagelsesstilling
udenfor den lovlige Ret. Og han gør opmærksom paa
den Latterlighed, at han er udstødt af Hæren paa
Grund af Uregelmæssigheder, han efter Falskneren
Henry’s og dennes Slave Gribelin’s Vidnesbyrd skal
have begaaet i Anledning af det platte Falskneri Ce
Canaille de D., og betoner den Afskyelighed, at under
Retsforhandlingerne i Rennes de falske Vidnesbyrd
fik Lov til at brede sig ustraffet, forfalskede
Dokumenter ustraffet blev stukne ind i Mapperne,
og Tøjlesløsheden blev drevet lige til Mordforsøg,
hvis Ophavsmand man vogtede sig for at finde.
Alt dette har ingen almindelig Interesse. Derimod
vel, hvad han i Slutningen af sit Brev gør gældende:
Regeringen har troet sig nødsaget til at give Landets
værste Fjender Amnesti, fordi den ellers havde
maattet ramme altfor højtstillede Folk for altfor
grove Forbrydelser. Og paa samme Tid, siger han, er
alle Fængslerne fulde af Folk, hvis største Misgerning
bestaar i at de ingen Eksistensmidler har havt!
Her rører Picquart ved et meget væsenligt Punkt
og træffer dybere end Zola i hans Protest mod
Amnestien. Det maa staa hen, om i al Almindelighed
Sandheden kan siges at komme for en Dag saa betids,
at det skader dem, som har fornegtet den. Men saa
meget er sikkert: det vil i vore Dage vise sig at være
et overmaade farligt Eksperiment at lade de værste
Banditter i de højere Stænder forblive straffri,
fordi man ikke vover at ramme dem, paa samme Tid,
som man giver stakkels Djævle de grusomste Straffe
for Forseelser, der passende kunde sones med en
Lussing. Højesteret i Kjøbenhavn idømte forleden en
Fyr, der havde stjaalet en Pibe og et Par Støvler
til en Værdi af 85 Øre, hvilken Sum han straks drak
op i Brændevin, tre fulde Aars Tugthusstraf, idet
det fremhævedes som et skærpende Moment, at han
havde overtraadt et Polititilhold om at holde sig
fra sin gamle Kæreste (!). Dette er Samfundsmoral
og Sam-fundsretfærdighed for de Smaa i Frankrig som
her. Naar saa samtidigt højtstaaende Kæltringer af
den laveste Art som Mercier og Esterhazy i Frankrig,
Noname hos os, glæder sig ved den
G. Brandes: Samlede Skrifter. XVI,
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
