Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270 Parisiske
Generalprøver
havde kun det sidste noget med Literatur at
gøre. Salen var en Tid lang nok saa interessant
at iagttage som Scenen; thi den rummede en Mængde
af Paris’s mest bekendte Personligheder. Der var
mange smukke Damer i smukke Dragter og mange berømte
Mænd. Der var et talrigt russisk Publikum for det
første Stykkes Skyld, adskillige Skandinaver, fordi
Fru Charlotte Wiehe efter lang Tids Forløb havde sin
første Genoptræden i det følgende Stykke, og der var
en Del af Frankrigs ypperste Skribenter, fordi det
tredje Stykke var af Octave Mirbeau, der med Emile
Zola og Fru Charpentier havde en lille Loge i første
Etage.
Det russiske Skuespil var en fyrret}^ve Aar gammel
Tingest af dem, som i Rusland selv nu kun spilles
i Samara, et Stykke, der handler om en opfindsom
Lykkejægers og Industriridders Forsøg paa at komme
til Penge ved Giftermaal med en ung, hovedrig
Millionærdatter. Han spiller og taber, ser ingen
anden Udvej overfor sine Aagerkarles Hensynsløshed
end at pantsætte en falsk Diamant som ægte og faar,
netop som han skal nyde Ægteskabets Lykke, Politiet
over sig. Da skænker, for at redde ham fra Siberien,
den unge Pige ham højmodigt den ægte Diamant, han
har ladet efterligne.
Den mandlige Hovedperson var ret morsomt gennemført
i Stil med Helten i Gogols Revisor. Iøvrigt var den
hele Pjes gammeldags og grovkornet, mindede en Smule
om svære engelske Komedier fra det attende Aarhundrede
som Sheridan’s. Kretsjinski spilledes udmærket af
Teatrets fortræffelige Direktør, Gemier. Men grove
og korporlige Løjer var det.
Colombine, hvori Fru Wiehe skulde optræde, er en
plat og uselig tysk Bagatel, oprindeligt skrevet
for Wienerskuespillerinden Fru Odillon af en ukendt
Forfatter, en vis Erich Korn, som er kemisk ren
for Talent. Vi ser Golombine, der iøvrigt spilles i
moderne Dragt, som ung gift Frue paa Rejse i et Hotel
i Monte-Carlo, hvor hun i en Monolog forklarer os sin
Nydelseslyst og sin Ærgrelse over, at hendes Mand,
en Bankembedsmand, med sine ikke store Indtægter
kræver Sparsomhed af hende. Hun kan ikke leve uden
at øse Penge ud. En gammel Beundrer af hende, som
uden fornuftig Grund fører Titlen Baron Harlekin,
indfinder sig, gør en paatrængende Kur og tilbyder
hende Penge. Da hun hører, han ejer over ti Millioner,
begynder hun at vise ham Velvilje, lover ham sin
Gunst og modtager foreløbig en Tusindfrancs-Seddel
(i det mere økonomiske Tyskland lyder Sum-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
