Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Armenien og Evropa
15
Med Kugler, Sabler, Bajonetter tog de fat. Kvinder og
Børn løb bønfaldende Soldaterne imøde. De smaa Børn
blev, endnu levende, skrigende, løftede i Vejret paa
Bajonetspidserne; Kvinderne blev afklædte, skændede,
myrdede. Paa Landsbypræsten, en firsinds-tyveaarig
Olding, blev langsomt begge Sider af Munden spaltede
og Kæberne revne ud. Bugen blev skaaret op paa en
frugtsommelig Kone, ved Navn Timene, der var gift med
Sogneforstanderen; Barnet blev skaaret i Stykker og
Kvinden dræbt med halvtresindstyve Knivstik*).
Vi har altid vidst, at vor Kultur ikke udelukkede
Ugerninger, ikke Enkeltmands eller forbryderiske
Banders Rovlyst og Blod-daad. Saa beklageligt dette
var, syntes det os ikke Modbevis mod den Kulturhøjde,
vi mente at have naaet.
Vi har ligeledes altid vidst, at vor Kultur, selv
i de mest civiliserede Stater, ikke udelukker den
sociale Ulykke, Fattigdommen og Forsømmelsen af de
Fattige. Men endog de uslest Stilledes Elendighed
syntes os ikke at tale mod Nutidskulturens høje
Stade.
Vi har altid vidst, hvad Krig vil sige, hvorledes
den hidser Lidenskaberne, hvilke Rædsler den
medfører. Men vi fører ikke nu til Dags Krig,
som man førte den i tidligere Tider. Ugerne volder
Hærførerne den fredelige Befolkning Fortræd; mod
Kvinder og Børn føres kun paa visse Vilkaar Krig,
naar f. Eks. Byer bombarderes. Heller ikke Krigen
taler da mod vor Forvisning om at staa paa et meget
højt Civilisationstrin.
Selv om vi altsaa maatte indrømme de hyppige
Forbrydelser, den sociale Uretfærdighed og Grusomhed,
Racefjendskabet og Religionshadet, Krigenes Gru,
saa blev der dog altid Udaad tilovers, der i vore
Dage syntes os utænkelig og der blev stemplet som
tilhørende Oldtid eller Middelalder.
Vi maa ophøre dermed. Efter at Europa ikke har hindret
de Rædsler, der iværksættes i Armenien og nu til
Dags ogsaa i Makedonien, kan det umuligt paastaas,
at vor Tid i etisk Henseende har noget Væsentligt
forud for Historiens mørkeste Tider.
Jeg sagde: Dersom Armenierne slet ikke havde andet for
sig end deres Ulykke, saa fortjente de vor Deltagelse,
vor Hjælp.
Men Armenierne er et af Jordens ældste Kulturfolk med
en næsten 4000 Aar gammel Historie, der har gjort
Civilisationen store Tjenester i deres Land og end
mere udenfor deres Land.
*) Pierre Quillard: Pour l’Arménie S. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
