- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
55

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Mano negra
55

otte endnu Levende, der er straffede for Deltagelse
i Forbryder-Sammenrotteisen Den sorte Haand - denne
Sammenrottelse, som aldrig har været til.

Ved Mødet til Bedste for de Uskyldige, som holdtes
29. Januar i Paris, gjorde Jaurés med sædvanlig
Veltalenhed opmærksom paa, hvorledes Dreyfussagen
havde aabnet de Nulevendes Øjne for de Muligheder,
Retsplejen rummer. Med en Hentydning til den
Dobbeltbøjle, hvori Fangen paa Djævleøen blev lagt,
ud-raabte han: «Hvor kan vi undre os over, at Tortur
er bleven anvendt i Inkvisitionens Land, naar den saa
nylig er bleven anvendt i Revolutionens! . . . Den
Forbrydelse, som hos os blev udøvet af de Herskende,
har udstraalet en prægtig Klarhed, den hævnende
Sandheds, og vil fjernt i Verden oplyse baade Ofrenes
og Forbrydernes Aasyn».

I London er Møder for de uskyldigt Dømte holdte
7. Februar i Athenæum Hall, 14. Februar i Liberty Hall
(Eastend); desuden paatænkes et almindeligt Folkemøde
paa Trafalgar Square.

I Frankrig har Pierre Quillard og Georges Clemenceau
skrevet for Sagen, i London Krapotkin talt for den.

Navnene paa de otte, der i tyve Aar uskyldigt
indespærrede har baaret Lænker, er disse: José Ortega,
Augustin Martinez, Antonio Valero, Salvador Moreno,
Cristobal Gil, Diego Morales, Francisco Prieto,
José Doblado.

TRANSVAAL

(1908)

Atter og atter har jeg modtaget Opfordring til at
anraabe det danske Folks Barmhjertighed om Hjælp til
de Ulykkelige, der dør af Sult nede i Transvaal. Naar
jeg ikke desmindre i to Maaneder har forholdt mig
tavs, er Aarsagen den, at dansk Velgørenhed paa
mangfoldige Maader tages i Beslag og af Opgaver,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free