Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den Svageres Ret og Pligt
69
Det kunde, skrev jeg, vare uoverskuelig Tid, før de
herskende Klasser i Tyskland ændrede deres Synsmaade,
saa det gode Forhold til et magtesløst Land som
Danmark blev dem vigtigt. Men meget var vundet,
i Fald den studerende Ungdom her vilde forberede en
offenlig Mening.
Dette mit Opraab var et Eksperiment. Jeg ventede
mig visselig ikke meget deraf. Men jeg tænkte mig
Muligheden af, at der mellem forskelligartede Svar
ogsaa kom et velvilligt, et imødekommende, et ungt.
Der kom overhovedet kun ét Svar (i Kolnische Zeitang\
et hidsigt nationalistisk; men det blev aftrykt
Tyskland over fra By til By, fra Blad til Blad,
rungende som fra Millioner Struber, og til dette
første Svar føjedes senere kun nye Ukvemsord og
flere personlige Udfald: Det manglede blot, at der
paa tyske Universiteter skulde agiteres mod Landets
egen Regering til Bedste for danske Interesser.
I de tyske Socialisters Program, skrevet eller
uskrevet, staar, i alt Fald saa længe de endnu
ikke har Magten, Nationaliteternes lige Ret. For de
herskende Stænder gælder derimod kun den Stærkeres
Ret. Vi véd allesammen, hvad den Stærkeres Ret vil
sige. Udtrykket er forsaavidt paradokst, som dermed
menes noget, der intet har med Retstilstand at gøre,
nemlig selve det Overtag, som den større Styrke
giver.
Tidsalderen nærer bestandig mere paafaldende Samhu
med den Stærkeres Ret. Den Tid er længst forbi,
da man haanligt kaldte den Næveretten. En moderne
Opfattelse ser i Folkeslagene som i de Enkelte
Kraftvæsner, hvis Attraa er Selvhævdelse ved stedse
mere udvidet Magt. Det attende Aarhundrede udformede
Retsidealer, hævdede Menneskerettigheder og dannede
Ordet: Humanitet, I det nittende Aarhundrede opstod
og dyrkedes Nationalitetsprincipet, der virkede dels
samlende, dels sprængende paa Staterne og indførte
helt nye Retsbegreber. Heriimod Aarhundredets Slutning
dukkede saa Imperialismen op, der overhovedet har
udvisket Modsætningen mellem Magt og Ret. I dens
særlig tyske Form gaar den ud paa at berøve de
undertvungne Polakker, Franskmænd og Danske deres
Sprog og deres nationale Selvfølelse. Af disse
Folkeslag er de to talrige nok: der er tyve Millioner
Polakker, fyrretyve Millioner Franskmænd. Vi Danske
alene er faa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
