- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
101

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nadjesjda
101

taterne af sine Livsindtryk og Overvejelser i Breve
til mig. Nogen ydre Nytte har hun (som jeg) ogsaa
havt af hendes grundige Kendskab til Engelsk. Hun
har oversat en stor Del af mine Noveller fra
Originalsproget til Russisk, saa jeg skylder hende
bl. A. Tak for, at hun har gjort mit Navn bekendt. Dog
denne udvortes Fordel er for mig forsvindende i
Sammenligning med den Glæde, jeg stadig har havt af
min Forbindelse med hende. Det er mig, som var der
ude i Verdensrummet paa et fjernt Punkt en Stjerne,
som var min Stjerne og vaagede over mig. Jeg har en
Søster, som er for mig, hvad sjældent en Søster er
for sin Broder, som er usynlig og ubevægelig, men
fra hvem der aldrig kommer andet til mig end godt,
hvor ondt hun saa selv har det.

- Oplever hun slet intet?

Hvad en Syg kan opleve. Somrene, de korte russiske
Somre, tilbringer hun paa Landet med sine Søstre, og
har hun blot-sin yngste Søster i sin Nærhed, er hun
glad. Hendes Vintre er triste. Hun lider som Patient
under den moskovitiske Vinters frygtelige Strenghed.

- Og er hun i al den Tid ikke traadt i Forbindelse
med nogen anden Mand?

Ja og Nej, ikke som med mig. I en ung Læge, der
plejede hende paa et Hospital, og forstod at vurdere
hendes sjældne Væsen, opstod der en broderlig
Følelse for hende, og han indviede en Del af sit
Liv som Læge til at lindre hendes Kvaler og bidrage
til hendes Vel. Der er i ham øjensynligt noget af
det samme Følelsesvæld og den samme Følelses-mystik
som i hende. Og enhver Kur, han anvender, virker
stærkere paa hende end nogen, der forsøges af en
hvilkensom-helst anden Læge. Han har f. Eks. med Held
forsøgt en elektrisk Behandling af hendes Lidelser,
uden dog at kunne helbrede hende fuldstændigt.

Der er iøvrigt sikkert noget Smittende ved Nadjesjdas
Følelsesmystik. Den har betaget selv mig, der
som Englænder ikke just er meget modtagelig for
Mystik. Men er ikke vort Forhold forunderligt? Jeg har
i hele mit Liv set Nadjesjda en eneste Gang i tyve
Minutter, og det er saa længe siden, og det gjorde
i Øjeblikket saa ringe Indtryk paa mig, at det er
mig umuligt at genkalde mig endog blot hvorledes hun
saa ud. (Hun har senere engang sendt mig et Portræt,
men det sagde mig intet.) Ikke desto mindre har jeg,
siden vi lærte hinanden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free