- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Syttende Bind /
199

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Per Hallstrom
199

Husly i sit simple Kammer, ridderligt deler Værelse
med hende uden ringeste Imødekommen, endsige
Paatrængenhed overfor hendes Person, derved bliver
hendes Redningsmand, siden efter Farens Ophør
modtager et Tilbud om hendes Haand og Rigdom, men
afslaar Tilbuddet for at blive sit Væsen tro og ikke
vanhellige sin Lykkedrøm.

Skønt Hallstrom ingenlunde er Pessimist, snarere hører
til dem, hvis Blik paa Livet er lyst og som ikke
skriver ud fra Utilfredshed, synes han tilbøjelig
til at opfatte den Forhøjelse af Livsfølelsen, man
kalder Lykke, som en, der trives bedre i Haabet eller
i Erindringen end i den daglige Virkelighed, saa at
ogsaa om Lykken hin Grækers Ord kunde gælde: «Fl vor
den er, er jeg ikke, og hvor jeg er, er den ikke.»
Der findes iblandt hans Digte et ganske ypperligt,
betitlet Lykke, i hvilket Digteren tiltaler sin Lykke,
sin fjerne Lykke, salige Timers Syn, og skildrer
den som Eventyrets Tornerose, slumrende i Lyset fra
farvede Ruder, i Duften fra talrige Roser, den Fé,
han aldrig vil formaa at faa vakt. I hans Fortællinger
skildres Lykken som flygtig og truet; men der dvæles
ikke egenlig ved det Nedslaaende heri. Hallstrom
skriver ud fra en Følelse af Sundhed, der i og for sig
er Lykkens Betingelse og Grundlag, ud fra et Livssyn,
der alt efter Æmnets Beskaffenhed er kølig og skelmsk
Overlegenhed eller stærkt bevæget Sympati, og ud fra
en Sysselsættelse med Døden, der er saa langt fra at
være en Stirren paa Dødningehovedet med de korslagte
Knokler, at denne Sysselsættelse omvendt udmunder i
forøget Glæde ved Solens Lys.

HENNING VON MELSTED

(1903)

I de fleste Literaturer findes der Forfattere, hvis
Bøger udelukkende drejer sig om Erotik, og andre, der
ikke mindre stadigt er sysselsatte med Elskovsforhold
mellem Mand og Kvinde,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:22:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/17/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free