Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg Reicke
387
at hun nok nærmest havde Lyst til at præke sine
forrykte Anskuelser paa Gader og Stræder, svarer hun
ikke mindre dristigt med Stykkets centrale Replik:
Ja, det havde jeg Lyst til! Jeg gad raabe det op i
Ansigtet paa dem alle, paa de tusind stakkels Piger,
der bliver sure ved deres Forældres Kaffebord, Aar
efter Aar maa lade sig slæbe om i Selskaber og paa
Baller, evig og altid maa smile, og lade som de var
lykkelige, naar de ikke netop forbliver ugifte. Til
dem vilde jeg raabe: Betænk dog, hvad I er! hvad
der bliver af Jer! Gaa dog tusind Gange hellere i
Værkstedet eller sid bag Skrivepulten! Saa vender
I dog idetmindste hjem med den Følelse: Du har
arbejdet! Du er ingen Drone! Du har erhvervet dig
Retten til at tage af denne Verdens Lykke, hvad dig
lyster, hvad du med ren Samvittighed kan forsvare
for dig selv! selv om de Andre ikke forstaar det,
men smæder og beskæmmer dig derfor!
Det er hendes Kval, at hun skal pines til at være
«Hu sets Solskin», nøjes med at klippe Lampeskærme,
male Skrivemapper, spille Mendelssohn for. Mutter og
hente Tøflerne til Papa.
Denne kvindelige Hovedperson er godt og sikkert
tegnet; alle hendes Omgivelser ligedan.
Ganske saa vellykket er ikke Nordmanden, Stykkets
Helt. En betydelig Flid har Reicke øjensynligt anvendt
paa hans skrækkelige Tysk. Enkelte Ting har han havt
Øre for, Nordboens urigtige Udtale af- det tyske
bløde s (szie for sie), Sløjfningen af sch (slecht
for schlecht). Andet er rent pine galt, som naar
Nordmanden siger «hohren» for «horen» elier «Kiss»
for «Kus». Reicke kan tydeligt nok selv ikke nordiske
Sprog; men han skulde ladet Ragnars Diktion gennemgaa
af en Nordmand. Denne vilde have oplyst ham om, at
talrige Fejl, i hvilke han lader Ragnar bevæge sig,
er rent umulige i en Nordmands Mund, som «eine Apfeb,
«ein schone Hauptmann* o. s. v. Ved de Milliarder
af Sprogfejl, som Ragnar begaar, faar han desværre
et Stempel af affekteret Barnlighed eller dog af
en afskrækkende Mangel paa Nemme. Efter Aaringers
Ophold i Tyskland taler han Tysk som havde han ikke
været der en Uge. Han gør da ingenlunde det friske,
indtagende Indtryk, som han skal.
Imidlertid udvikles hans Karakter først i sidste Akt,
der i Virkeligheden er et ganske nyt Stykke. Det gamle
Stykke er endt med Cornelies Flugt fra Hjemmet. Kun
i udvortes Forbindelse dermed staar hendes følgende
Samliv med Ragnar og den deri opstaaede Forvikling,
og dette er utvivlsomt en Kom-
25*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
