Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg Reicke
391
i Lidenskaben mellem Ursine og Renius; men til
Gengæld staar herved Fru Lotte saa smukt og især
saa fordomsfrit, at hun unegteligt nu egner sig
langt mindre vel til at repræsentere de gamle
Tiders fordomsfulde Kvinde. Desuden ligger heri
en Indrømmelse til Publikum; thi man føler, at
Forfatteren vilde have godkendt Forholdet, selv om
Ursine havde været Fru Lottes egen Datter.
En Styrke ved Bogen er det til Gengæld, at Tanken
paa Fru Lotte gør et grundigt Skaar i Renius’ og
Ursine’s unge Lykke. Da Ursine er blevet svanger og
af den Grund maa lide under Omgivelsernes Foragt,
er hun endog meget nær ved i denne Ringeagt at se en
Straf for Skyld. Men med megen Energi, med en Alvor,
der viser, at Forfatteren ikke blot er en Mand med
Fantasi, men med Rygrad, stempler Renius denne Følelse
som Sygelighed og hævder sig og hende Retten til at
bøje Livets Former efter dets ægte Indhold.
I Bogens Begyndelse tilbyder en Kone, der handler med
Fajance og Stentøj, Ursine en grøn Høne, der foroven
har en lille smal Sprække; det er en Sparebøsse. -
Men hvordan faar man sine Skatte ud igen? spørger den
unge Pige. - Tænk en-Gang efter! svarer Konen. Og da
Ursine ikke véd Raad, giver hun hende smilende dette
Vink: «Hvad man ikke kan bøje, maa man brække*.
Dette Svar er Romanens Løsen; den grønne Høne bliver
derfor Ursines Vartegn og Bogens Titel. Der ligger
en vis frisk Manddom deri.
Lidt gammeldags er det, at Reicke for at bringe
Fortællingen til en lykkelig Afslutning maa lade Fru
Lotte styrte fra Hesten under et Ridt og saaledes
brække den smukke Nakke, der ikke lod sig bøje, saa de
Elskende efter adskillig Miskendelse kan blive rigtigt
gift. Pudsigt virker det desuden paa en Nordbo, at
Renius og Ursine under deres uregelrette Samliv, da
man i Tyskland gør dem Opholdet altfor surt, finder
et Tilflugtssted i det frisindede Kristiania. Som
bekendt findes en aarvaagen Pastor Klavenæs dér;
han regnes endog efter Stedets Lejlighed til de mest
frisindede Præster, og han vilde dog muligvis bidrage
sit til at rense Norge for Parret. Efter nytysk Vis
anser Georg Reicke tilmed Nordmændene for i den Grad
moderne, at de tilbyder den fra Tyskland for kønslig
Usædelighed halvvejs fordrevne Renius en Stilling
ved Kristiania Universitet. - Selvfølgelig er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
