Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 Otto
Weiss
OTTO WEISS
(Strøtanker)
(1904)
Der er kommet mig for Øje en Samling Strøtanker af en
for denne filosofisk-kunstneriske Særart mærkelig
begavet Mand; han er født i Budapest, har mest
opholdt sig i Wien og har der i sin Tid som dramatisk
Forfatter havt ikke ringe Medgang, men har (tildels
paa Grund af legemlige Lidelser) været nødsaget til i
Aarevis at afbryde sine sceniske Arbejder. Hans Navn
er Otto Weiss; han er Musiker af Kald, Sanglærer af
Livsstilling, hvad der blandt hans Strøtanker har
givet sig Udtryk i dette ene spøgefulde Fyndsprog,
der lader sig overføre paa mange andre Omraader end
det nævnte:
Sørgeligt:
De fleste Sanglærere paastaar, at de fleste Sanglærere
ikke duer.
Endnu sørgeligere:
De fleste Sanglærere har Ret.
Disse Strøtanker er endnu uudgivne, og deres Forfatter
har bedet mig indføre dem hos det tyske Publikum.
Idealet for en Aforisme er det samme som Idealet
for et Vers: den vil udsige noget paa uforglemmelig
Maade.
Aforismen sammentrænger en Iagttagelse, en Række
Erfaringer, en Betragtning, en Tankegang, i den
knappest mulige Form.
Alle Forfattere af Strøtanker har da det fælles Træk,
at de er Skribenter, som afskyr Vidtløftighed og
holder af Fynd.
De har endnu et andet Fællestræk, Hanget til
Almindeliggørelse. Man kan som Skribent elske
almindelige Ideer og dog saare sjældent nedskrive en,
der er saaledes formet, at den lader sig udskille
af Teksten som Aforisme, det vil sige som rørlig,
flyttelig Sandhed. Thi den, som især optages af det
Individuelle og mest fængsles af det, der skiller
de Enkelte fra hverandre, har en vis Uvilje mod
Almindeliggørelsen, fordi der ved den altid gaar
meget tabt, naar den da ikke indskrænker sig til
ren Begrebsbestemmelse, som f. Eks. hos Chamfort,
naar han siger:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
