Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Moderne tyske Romanforfattere
413
Modstykke frem til Mørkemændenes Væsen har ført
ham altfor vidt. Lidt efter lidt tillægger Kretzer
Konrad Baldus den Art overmenneskelige, umenneskelige
Egenskaber, som netop for de Rettroende er den ægte
Kristendoms Kendetegn, men som ved Paradoksi falder
udenfor det, der er et sundt Menneske muligt.
I Bogen forekommer en ganske forløjet og forvorpen
Slyngel ved Navn Oskar, der blandt andre Misgerninger
har begaaet den at beruse og skænde det fattige
Pigebarn, som Konrad har taget til sig. Efter en
Samtale, under hvilken dette Menneske har røbet sin
hele Nederdrægtighed, tilbyder Konrad ham Alt hvad han
ejer. Ja han gør mere. Denne Oskar lider af uigengældt
Kærlighed til .Pigen, hvem Konrad i Stilhed elsker
lidenskabeligt og af hvem han uden at vide det bliver
genelsket. Af rent kristelige Grunde, for om muligt
at redde en ellers Fortabt, holder han det nu for sin
Pligt at tale den ækle Slubberts Sag overfor Pigen.
«Jeg skal altsaa gifte mig med ham, ikke
sandt? busede
det ud af hende.......«Ikke lige straks. De vilde
opnaa
meget, naar De blot kom ham lidt kærligt i Møde og
gav ham Bevis for, at han under visse Omstændigheder
tør nære Haah.» Og saaledes fremdeles seks, syv Sider
endnu, indtil Konrad endog anraaber hende: «Aa kom,
jeg lægger Eders Hænder i hinanden.*
Hvad er dette andet, end af Moral at fornegte al
Moral, af forskruet Pligtfølelse at uddrive al
sund Pligtfølelse, og tilintetgøre den Levendes
uomtvisteligste Ret ved Hjælp af den vedtagne
Kristendom, den Magt, hvorimod Helten netop kæmper!
Aa denne afsindige Selvplager-Moral! Denne ældgamle,
af Tolstoj opvarmede Lære, at man ikke tør afværge
det Onde: Ondt skal ikke lade sig fordrive med Ondt,
kun med Godt. Som om ikke omvendt Godt overmaade vel
lod sig fordrive med Ondt, saasnart ikke det Godes
ydre, haandgribelige Magt staar bag det Gode!
Altsaa ogsaa her hos Kretzer Vaklen mellem den
moralske Vedtægt og det ny Menneskes Sædelighed.
Det er til denne Vaklen, at hans kunstneriske
Usikkerhed svarer. Han hæver sig i de større
Fortællinger undertiden til digterisk Flugt. I mindre
Noveller synker han stundom ned til en flov Prosa. Nu
og da virker han slæbende, naar han istedenfor at lade
den os længst velbekendte Hovedperson tale for sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
